Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mynster, Jacob Peter, 1775-1854, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hele Landet og øvede en stor Tiltrækning paa Almuen.
Avtoriteternes Forhold til dem havde været meget ujævnt, snart havde
de uhindret kunnet holdes, snart var man optraadt mod dem med
stor Strænghed. Præsterne vare i det hele meget uvillig stemte
mod dem, og der gjordes flere Forsøg paa at faa Anordningen af
13. Jan. 1741, der bestemte, paa hvilken Maade de maatte holdes,
skærpet. Dette fraraadede M. dog bestandig; i det hele har han
mange Gange dæmpet Iveren for at fare haardt frem mod
Forsamlingerne; men en Ting holdt han paa: man skulde gjøre den
nævnte Anordning gjældende over for dem, der rejste omkring og
holdt Forsamlinger, medens der skulde ses gjennem Fingre med
dem, der kun holdt dem paa deres Hjemsted. Men det er klart
nok, at han kun følte liden Sympathi for den hele Bevægelse og
for de prædikende Lægmænd. Vel indrømmer han, at de opvakte
i Regelen ere flittige og stræbsomme Folk, men, siger han, flere
og flere forledes ogsaa til i fordærvelige Grublerier at forsømme
deres jordiske Kald- andre skaffe sig et Levebrød af at være
Partiledere, Talere eller Husværter, og der føres megen betænkelig
Lærdom baade i pietistisk Retning og ved «den forvirrede Tale
om Daabspagten». Alt dette er sandt nok, men det er ikke mindre
sandt, at der dog ofte i Lægmændenes Tale var en Inderlighed
og bag den en kristelig Erfaring, som savnedes hos mange Præster,
og dette var Hovedgrunden til, at deres Prædiken fik saa stor
Indgang.
Det viste sig imidlertid, at M. havde Ret i, at der adskillige
Steder var noget usundt i Opvækkelsen, da Baptisterne fra 1839
trængte ind i Landet og fik deres Tilhængere netop fra de
opvakte Kredse. Det var efter Landets Forfatning aldeles ulovligt,
at et fremmed Religionsparti søgte at udbrede sig i det, og M. var
strax paa det rene med, at det burde forbydes dem at optræde
som Samfund, saa de holdt den hellige Nadvere; deres Børn skulde
døbes, de Børn, der alt vare døbte, konfirmeres, og hvis de ikke
vilde lade være at gjøre Proselytter, skulde de henvises til Fristæderne.
Regeringen forsøgte ogsaa at gaa frem imod dem paa denne Maade,
men hvad der havde været vanskeligt at sætte igjennem i Midten
af det 18. Aarhundrede, var blevet umuligt i Midten af det 19.
Fængslinger og Mulkteringer bevirkede kun, at Sekten vakte endnu
mere Opsigt. Der blev indhentet nye, meget forskjellig lydende
Erklæringer fra Biskopperne; M. holdt paa, at Børnene for Statens
Skyld maatte døbes; denne kunde ikke være tjent med, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
