- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
16

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mynster, Jacob Peter, 1775-1854, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opvoxede Mennesker, som slet ikke hørte til noget Religionssamfund.
I Kancelliet var der ligeledes Uenighed, og det blev derfor Kongen
selv, der maatte tage en Beslutning, og denne gik da ud paa, at
Baptisterne vel maatte forsamle sig og nyde den hellige Nadvere,
men deres Børn skulde døbes (23. Dec. 1842). Man var her gaaet
ud fra den mislige Tankegang, som i øvrigt ogsaa var M.s, at da
de ansaa Barnedaaben for en Nullitet, kunde de heller intet have
at indvende mod Børnenes Daab. Men denne Forudsætning holdt
ikke Stik, Baptisterne søgte paa alle Maader at unddrage Børnene
Daaben, og snart begyndte ogsaa Mag. P. Kierkegaard i
Pedersborg og andre Præster at vægre sig ved at døbe de Børn, der
med Magt maatte tages fra Forældrene for at bringes til Kirken.
I det hele rejste den offentlige Mening sig næsten enstemmig mod
de tagne Forholdsregler, og M. blev her forladt selv af sine bedste
Venner som Ørsted og Martensen. Kjøbenhavns Præstekonvent
indgav ogsaa et Andragende mod Tvangsdaaben. Regeringen
truede først Kierkegaard med Afskedigelse, men turde ikke gjøre
Alvor af sin Trusel, og da Kancelliet 1846 atter maatte forestille
Kongen Sagen, var det kun M. og Stemann, der endnu fastholdt,
at der skulde gaas frem efter Loven. Ørsted udtalte, at den ved
Plakaten af 23. Dec. 1842 tilvejebragte Tilstand var uholdbar, og
at de den Gang tagne Bestemmelser maatte forandres. Dette skete
dog først i Aaret 1848.

Ligesom i den her omhandlede Sag stødte M. ogsaa sammen
med Kjøbenhavns Konvent, da der forhandledes om en ny
Salmebog. Baade Grundtvigs Salmedigtning og talrige Udgaver af ældre
Salmer havde aabnet Øjnene for den evangeliske Salmebogs Mangler.
M. var ikke meget ivrig for denne Sag; han manglede her som
paa saa mange Punkter Blik for Grundtvigs Betydning, og han
fandt, at hvad der vanheldede den evangeliske Salmebog, var
Mangel paa Logik, paa Orden og Sammenhæng i Tankegangen,
medens de fleste af dem, der klagede over, at den var fattig paa
Poesi, ikke i poetisk Henseende stode paa noget højere Standpunkt
end dens Redaktion. Imidlertid ønskede han dog, at
Ritualkommissionen skulde samle et lille Tillæg paa ikke over 30 Salmer.
Dette approberedes 1842, efter at M. havde brugt mange Ord for
at bevise, at det ikke var nødvendigt, at der optoges en
Salmedigter (*dvs.: Grundtvig) i Kommissionen. Denne blev færdig med sit
Arbejde 1844, men inden den kom saa vidt, havde Kjøbenhavns
Konvent gjort Skridt, der maatte krænke Biskoppen haardt. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free