Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mynster, Jacob Peter, 1775-1854, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde ikke blot nedsat en Komité til at udarbejde en hel ny
Salmebog, men det havde andraget paa, at Udarbejdelsen af
Tillægget maatte stilles i Bero for ikke at træde hindrende i Vejen
for denne. M. følte sig med Grund ilde berørt heraf, og han
følte sig ikke sikker paa, at Kongen ikke vilde gaa ind paa
Andragendet. Hans Frygt lægger sig for Dagen i de indtrængende
Ord, hvormed han lægger ham paa Sinde ikke at forandre den
en Gang tagne Beslutning. Han vandt for saa vidt Sejer, som
Tillæggets Indførelse approberedes, men tillige lovede Kongen at
tage under Overvejelse, om den nye Salmebog, naar den var ble ven
færdig, kunde blive indført. Konventet tog nu fat paa Arbejdet,
det nedsatte en Komité, og der udkom et Prøvehæfte, væsentlig
udarbejdet af Grundtvig og med stærkt Præg af hans Individualitet.
Efter Anmodning skrev M. en Erklæring om det «saa moderat
som muligt, men det skarpe kunde og burde ikke undgaas». Men
til hans store Tilfredsstillelse vendte Stemningen sig, og Konventet
forkastede selv Komiteens Arbejde. Endnu en Gang dukkede dog
det forkastede Prøvehæfte frem, i det Roskilde Konvent indgav et
Andragende om at maatte bruge det som Tillæg til Salmebogen.
M. skrev atter «en lang og, om man vil, Stræng Betænkning», og
Kongen afgav 12. Maj 1847 en Resolution, hvori enhver Linje er
en Undskyldning for, at Biskoppens Bestemthed har nødt ham til
at tage en Beslutning, der var modsat hans egne Ønsker og
formodentlig ogsaa stred mod hele eller halve Løfter, der vare givne
Grundtvig.
Der var endnu en Sag, hvori M. stødte sammen med
Kjøbenhavns Konvent. Der var opstaaet en ikke ringe Misfornøjelse med
Kancelliets Styrelse af Kirke- og Skolesager, og især ønskede
Præsterne, at der skulde sidde en gejstlig Mand i den øverste Styrelse
for disse. Østifternes Stænderforsamling indgav et Andragende
derom 1840; det var forfattet af H. N. Clausen og gik ud paa
Oprettelsen af en fælles Overbestyrelse for Kirken og Skolen.
Senere sluttede Konventet sig dertil, og Sagen blev flere Gange
behandlet i Kancelliet, hvor der var Uenighed om den som om
alt andet. M. var ogsaa her mod enhver Forandring, men mest
beklagede han sig over Konventets egenmægtige Optræden som
Repræsentant for Gejstligheden, og han fandt ikke uden Grund,
at det var løse og trivielle Grunde, det anførte. Hvor dybt M.
følte sig krænket ved den Opposition, han mødte i Stiftets
Præsteskab, viste han ved i sine Erindringer at indføre en Skrivelse fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
