- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
19

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mynster, Jacob Peter, 1775-1854, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestandig nye Prædikener, ligesom han samlede sine theologiske
Afhandlinger («Blandede Skrifter», 6 Bind, 1852-57; de sidste Bind
udgaves efter hans Død af Svigersønnen J. H. V. Paulli). Et af
ham udarbejdet «Grundrids af den kristelige Dogmatik» udkom
først efter hans Død. Hans mangeaarige Studier over Kirkens
ældste Historie førte kun til Udgivelsen af mindre Afhandlinger
om det 1. Aarhundredes Kirkehistorie. Han bevarede til det
sidste sine mange Interesser, og fremfor alt han havde ikke i de
mange Stridigheder, der optoge ham, glemt Vejen til det
Lønkammer, hvor han i sin Ungdom havde levet saa rigt et Liv og
gjort saa mange Erfaringer. I de Aftentimer, der bestandig vare
helligede Bøn og Betragtning, hentede han til det sidste den
Sindets Ligevægt, som ikke forlod ham, selv naar han kun kunde
tænke paa de offentlige Sager «med Sorg og Væmmelse». Hertil
kom ogsaa den Glæde, han til det sidste følte ved sin Embedsgjerning,
især Visitatserne. «Jeg forsikrer dig», skrev han til sin
Hustru, «at mangen Gang, naar jeg saaledes gaar og taler i
Kirkerne, kan jeg synes, at det er det bedste af alle Embeder at
være Biskop.»

Hans foreløbige Eftermæle blev ikke saaledes, som det vilde
være blevet, hvis han var død 15 Aar tidligere. I den Henseende
delte han Skæbne med sin Ven Ørsted. Ikke blot gjengjældte
Grundtvig og hans Tilhængere ham den Bitterhed, han havde næret
mod dem; men mange Præster, der vare overbeviste om, at Kirken
trængte til større Frihed, havde med Misbilligelse set de Hindringer,
han lagde i Vejen for Udviklingen. Her skal ikke dvæles ved
S. Kierkegaards voldsomme Angreb paa ham, kun skal det
bemærkes, at det er besynderligt, at den Mand, som selv roste sig
af at være den ensomme, ikke havde Blik for, i hvor høj Grad
M.s Prædiken bar Præg af, at ogsaa han i Ørkenens Ensomhed
havde fundet Jordans Kilder. M. havde intet Parti, der kunde
værge hans Navn mod de mange umodne og uforstandige
Gjentagelser af Kierkegaards Angreb paa ham. Men medens disse løde
i Litteraturen, sad der rundt om i Landet mangfoldige Præster,
der havde gaaet i hans Skole, og mange af Kirkens bedste Mænd
have vedkjendt sig, hvor meget de skyldte ham. Efterhaanden
har ogsaa en retfærdigere Bedømmelse arbejdet sig frem, og der
er nu næppe mange, som ikke ville samstemme med Martensens en
Gang saa anfægtede Ord i en Prædiken kort efter hans Død: «I
denne hellige Række af Sandhedsvidner (fra Apostlene indtil vore

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free