Print (PDF) - On this page / på denna sida - Münter, Friedrich Christian Carl Hinrich, 1761-1830, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundtvig bruger endnu stærkere Ord, og Baggesen fælder den uretfærdige Dom: «Intet uden Hukommelse». En stor Del af hans Skrifter gjør Indtryk af at være temmelig løst forbundne Excerpter, men der er fra hans Haand, foruden en Mængde mindre Afhandlinger, af hvilke flere ere samlede i «Miscellanea Hafniensia» (I-II, 1816-28), udgaaet saa betydelige Arbejder som: «Haandbog i den ældste kristelige Kirkes Dogmehistorie» (I-II, 1801-4), der blev oversat paa Tysk og fik grundlæggende Betydning for denne nye Gren af den kirkehistoriske Videnskab; «Den danske Reformations Historie» (I-II, 1802), der har langt større Betydning end den vidtløftige «Kirchengeschichte von Dänemark u. Norwegen» (I-III, 1823-33), om hvilken L. Helveg fælder den haarde Dom, at man «helst maa lade den ubenyttet og uomtalt»; den skarpsindige Undersøgelse om Christi Fødselsaar («Der Stern der Weisen», 1827); «Primordia ecclesiæ Africanæ» (1829), der længe har været et Hovedværk for dem, som vilde studere den afrikanske Kirkes ældste Historie. I sine «Undersøgelser om de danske Ridderordeners Oprindelse» (1822) og ved en Samling «Aktstykker vedkommende Kong Christian III's og Dronning Dorotheas Kroning i 1537» (1831), som bleve kommenterede af E. C. Werlauff, gav han Bidrag til Fædrelandets verdslige Historie. I de populære Skrifter «Undervisning til den danske Almue om de fortrinligste Velgjerninger, som Kirkeforbedringen har skjænket os» (1817) og «Om Kong Harald Klaks Daab og den kristelige Kirkes Begyndelse i Danmark» (1826) søgte han at faa det menige Folk i Tale. Trods rigelig Anerkjendelse baade fra Hjemlandet og Udlandet var M. dog ikke helt tilfreds med sin Stilling ved Universitetet. Nogle af hans ældre Kolleger udtalte paa en for ham krænkende Maade deres Misnøje med, at han gik ind paa Hertugen af Augustenborgs Reformplaner med Hensyn til Universitetets og de lærde Skolers Undervisning, og det har vel ogsaa jævnlig kostet den lærde Mand Overvindelse at løsrive sig fra Studerekammeret for at meddele unge Studenter Videnskabens Begyndelsesgrunde. En Mand som M. maatte siges at høre mere hjemme i et Akademi end paa et Universitet. Der havde et Par Gange været Tale om at forflytte ham til en Bispestol, først til Fyn, siden til Laaland-Falster, men Sagen var bleven opgivet, fordi han daarlig kunde undværes ved Universitetet. Da Balle, nedbøjet af Sorg og Arbejde, 1808 nedlagde Bispestaven, blev Tanken paa ny henledet paa M., og 2. April 1808 blev han.udnævnt til Sjællands Biskop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
