- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
45

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Carl Emanuel, f. 1844, Forfatter - Møller, Carl Henrik Kock, f. 1845, Maler - Møller, Carl Johannes, 1774-1816, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Erindringer fra sine Udenlandsrejser i «Nordtyskland» (1890) og
«Paris og Rhinturen» (1892). Han døde 3. Maj 1898.

Lit.-Tid. 1893-94, Nr. 1.

Sophus Bauditz.


Møller, Carl Henrik Kock, f. 1845, Maler.
Carl M. er født 2. Sept. 1845 i Skjelskør og Søn af Arrestforvarer Johan Peter M.
og Karen Kirstine f. Kock. Efter at være udlært som Malersvend
kom han, 20 Aar gammel, til Kjøbenhavn, hvor han gjennemgik
Teknisk Skole og Kunstakademiet; Aaret før han forlod dette (1875),
debuterede han paa Charlottenborg med et mindre Billede, «Kilden
ved Greve», og udstillede senere et ikke ringe Antal Malerier,
dels Blomsterstykker i dette Ords egentlige Forstand, dels og
fornemmelig Landskaber, i hvilke Forgrundsplanterne spille en
fremtrædende Rolle. I 1878 kjøbte Kunstforeningen et af hans bedste
Arbejder, «Valmuer og andre Blomster», i 1880 fik han den
Sødringske og Aaret derpaa den Neuhausenske Præmie; flere Gange
har han haft Rejseunderstøttelse af Akademiet. 6. Okt. 1880 ægtede
han Johanne Marie Laura Eskildsen, Datter af Brænderiejer Jens
Christian E. i Silkeborg og Stine Johanne f. Rasmussen.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Sigurd Müller.


Møller, Carl Johannes, 1774-1816, Forfatter,
blev født 3. Nov. 1774 i Kjøbenhavn, hvor Faderen, Rasmus Bertelsen M.,
var Kasserer i Banken og Forvalter ved Brændemagasinet; hans
Moder hed Christiane f. Weyse. Ligesom 3 Brødre blev han
undervist paa Herlufsholm, hvorfra han 1792 blev Student. 1800
blev han juridisk Kandidat. S. A. og 1801 vandt han 3
Guldmedailler ved Universitetet for Besvarelser af de æsthetiske og
filosofiske Prisopgaver. 1802 blev han Sekretær i Højesteret og 1805
Adjunkt og Notar ved det juridiske Fakultet. 1803 havde han
ægtet Wilhelmine Louise Smith (d. 1840), Datter af Sognepræst,
Dr. theol. Morten S. i Ringsted. Men Sygdom afbrød den talentfulde
Videnskabsmands Bane. Paa Grund af Sindssvaghed afskedigedes
han fra Højesteret 1813, og han døde i Gladsaxe Sogn
ved Kjøbenhavn 3. Okt. 1816. Det er ikke blot som juridisk Forfatter,
M. gjorde sit Navn bekjendt; men han skrev ogsaa for Theatret.
1804 opførtes 9 Gange hans heroiske Drama «Dannekvinderne» (med
Kor af Kunzen), der uagtet sine ubestridelige Fortrin dog ikke
faldt i Publikums Smag. Sujettet er Svend Tveskjægs Løskjøbelse
af Fangenskabet ved de danske Kvinders frivillig ofrede Smykker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free