Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Christen Christensen, 1810-QO, Filanthrop og Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine Hjælpere til at følge sig, saa der blev udrettet meget med
faa Kræfter.
Vel tog M. i sin Opdragervirksomhed Pestalozzi, Fellenberg
og Zeller til Mønster, i det Undervisning og Landbrug gik Haand
i Haand som Midler til kristelig Opdragelse; men han tillempede
deres Grundsætninger efter vore Forhold og satte helt igjennem
sin egen kraftige Personligheds Præg paa Flakkebjærg. I
Kjærlighed til Samfundets Stifbørn kunde han maale sig med sin Ven og
Nabo Stephansen, men i Modsætning til dennes fantasirige Idealisme
var M. en Virkelighedens Mand med praktisk Greb paa Livet.
Hans skarpe Blik og sunde Dømmekraft gjorde ham til en
udmærket praktisk Psykolog, der hurtig gjennemskuede et Barns
sjælelige Ejendommeligheder og i sine Aarsberetninger med sikker
Haand har tegnet en Række fortrinlige Drengeportrætter. Hans
energiske Vilje viste sig ikke mindst deri, at han helst vilde gjøre
alt selv, og det endog efter at Anstalten var voxet saaledes, at
der ved Siden af den daglige Ledelse var et stort Arbejde med
Brevvexling, Beretninger og Rejser m. m. Da man 1867 tilkjøbte
Landerupgaard ved Fredericia, fordi Flakkebjærg var for lille til
det stigende Elevantal, blev hans yngste Søn vel Forstander der,
men «Gamle M.» styrede begge Anstalter og fordelte Eleverne
mellem dem. Endnu i sin høje Alder bevarede han sin
Viljestyrke. Flakkebjærgs Bygninger afbrændte 28. Juli 1884, men
allerede i Nov. s. A. flyttede man ind i de nye Bygninger. M. var
en djærv Natur, altid rede til i Piecer og Aarsberetninger at
forsvare sin Gjerning mod de mange Angreb, som rettedes imod den,
især i de første Aar. Heller ikke paa Politikkens og
Pædagogikkens Omraade lod han en tilkastet Handske ligge; han dristede
sig endog i Spørgsmaalet om Religionsundervisningen til at optræde
mod Grundtvig, som han ellers satte meget højt. Hans dybe
sædelige Alvor, der lagde sig for Dagen i de eftertrykkelige
Revselser, han kunde tildele Drenge, naar han fandt det nødvendigt,
og hvorved overdrevne Rygter om hans Strænghed opstode, var
parret med faderlig Mildhed, saa han efter at have straffet en
Dreng kunde tage ham om Halsen, græde og tale med ham om
den Synd, han havde begaaet. Ved Siden heraf besad M. ægte
dansk Lune og Glæde ved Skjæmt, saa han kunde fortælle med
Humor om Drengenes Spilopper, lege og spøge med dem ved
Julefester og paa Skovture. Han var en sand Børneven, elsket af
de fleste af sine Drenge, ligesom han selv holdt af dem og aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
