- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
56

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Frederik Vilhelm, f. 1846, Forfatter - Møller, Georg (Jørgen), -1678-, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ophørte at udkomme 1890. Senere har han bistaaet Forlagsboghandler
Ernst Bojesen ved Udgivelsen af «Juleroser» og det
illustrerede skandinaviske Hæfteskrift «Norden». Lejlighedsvis har han
skrevet Artikler i de fleste kjøbenhavnske Blade og fra 1890
Theaterartikler i «Tilskueren», skarpe, men interessante Kritikker og Betragtninger af dramaturgisk Art, der vidne om indgaaende
Kjendskab til og fin Sans for Scenens Kunst. 1893 beskikkedes han til
Censor for Privattheatrene i Kjøbenhavn, fra 1895 tillige for Varieteernes Repertoire.

Allerede meget tidlig begyndte M. sin ret omfattende
Udgivervirksomhed med en Udgave af Carl Baggers samlede Værker
(1866-67); siden har han udgivet Ilia Fibigers Digte (1867), et
Udvalg med Biografier af glemte danske Digtere fra det 19.
Aarhundrede under Titelen «Efterklang» (1867), efter J. P. Jacobsens
Død dennes «Samlede Skrifter» (1888) samt i 1893 «Darwin, hans
Liv og Lære», hvori han samlede de af Jacobsen skrevne Artikler
om Darwins Værker, som han supplerede med bl. a. en Skildring
af Darwins Liv og Personlighed. Endnu under Udgivelse er
«Verdenslitteraturens Perler», en refererende Oversigt over alle
Tiders mest berømte Digterværker. End videre har han foretaget
en Del Oversættelser og Bearbejdelser af fremmede Værker af
æsthetisk og populær-videnskabelig Art. – M.s omfattende
litterære Virksomhed vidner om alsidige Kundskaber, vaagen kritisk
Sans og selvstændig Opfattelse. Han er rig paa Ideer og Planer,
og denne Aandslivlighed præger ogsaa hans Fremstilling og Stil,
der undertiden er noget sær ligesom hans Synsmaade, men altid
fængslende. – M., der i Febr. 1896 udnævntes til Professor, var
først gift med Agnes f. Jensen og ægtede 1897 Augusta Julie Petersen,
f. Dons, Datter af Kapitajn, Direktør J. D. og Enke efter
Pianofortefabrikant Johs. P., og døde 23. Avg. 1904.

M. Galschiøt.


Møller, Georg (Jørgen), –1678–, Officer,
blev Soldat under Torstensons-Fejden 1644 og tjente 1651-53 Kongen som Enspænder.
1657 var han Kapitajn ved de sjællandske Landfolk, men hvervede
s. A. 2 Kompagnier, som sendtes til Holsten og indlemmedes i
Kjeld Langes (senere Mogens Krags) Regiment, hvor M. blev Major.
1659 træffe vi ham først i den lille Fæstning Steinburg, i April s. A.
paa Femern og i Okt., som Oberstlieutenant, i Frederiksodde.
Efter Freden i Kjøbenhavn tjente M. i en Række Aar atter ved
sjællandske Nationalregiment, men kom her fra til Hertugen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free