- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
76

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Lars Otto, f. 1831, Præst - Møller, Ludvig Christian Thuerecht, 1817-90, Malermester - Møller, Malthe Christian, 1771-1834, Litterat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skjule disse, med Forkjærlighed lader dem træde frem, navnlig ved
ret hvasse Domme. De fleste af hans rige Gaver have givet sig
Vidnesbyrd i hans Skrifter; en, og maaske ikke den ringeste, hans
ualmindelige Tegnetalent, er kun kjendt af hans nærmere Kreds.

14. Okt. 1868 ægtede han Johanne Frederikke Holm, Datter
af Claus H., Sognepræst til Udby i Fyn, og Elisabeth f.
Regensdorff.

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 168 f.

Fr. Nielsen.


Møller, Ludvig Christian Thuerecht, 1817-90, Malermester,
er født 23. April 1817 i Starup, hvor Faderen, Jens M., var Lærer.
Han kom i Malerlære i Kjøbenhavn og kom som Svend i
Slutningen af Trediverne til Roskilde, hvor han 1841 tog Borgerskab
og lidt efter lidt arbejdede sig op til en anset Stilling. Ved Siden
af sin Virksomhed som Maler fabrikerede han Cementvarer, navnlig
Gravmonumenter. Desuden var han en dygtig Tegnelærer ved
Kathedralskolen og arbejdede med Alvor for Haandværkerstandens
Udvikling. 1868-78 var han Formand for Roskilde Borger- og
Haandværkerforening, der 1885 udnævnte ham til Æresmedlem.
Som Byraadsmedlem – hvad han var fra 1864 – virkede han
bl. a. for Byens tekniske Skole, for hvilken han blev Formand
1886. Da Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
stiftedes i 1879, blev han strax dens Næstformand og var det til
sin Død, 16. Marts 1890. – 2. Avg. 1843 ægtede han Juliane
Christine Theill (f. 12. Nov. 1811 d. 16. Sept. 1876), Datter af
Branddirektør, Justitsraad Adolph T. i Svendborg.

Roskilde Avis 18. Marts 1890.
N. Davidsen, Borger- og Haandværkerforeningen i Roskilde.

C. Nyrop.


Møller, Malthe Christian, 1771-1834, Litterat,
Søn af Toldkontrollør Peder M. (d. 1790) og Ulrica Elisabeth f. Bruun, er født
i Helsingør 24. Nov. 1771 og blev dimitteret fra sin Fødebys Skole
1788. Han studerede Theologi; men 1792 forlod han Kjøbenhavn
og gik til Gøttingen for at undgaa sine paarørendes Bebrejdelser,
fordi han ikke tog Examen. Der fra gik han til Jena, hvorfra han
1795-97 anonymt udgav «Repertorium for Fædrelandets Religionslærere»,
5 Hæfter, der skaffede ham en lige saa stor som kortvarig
Berømmelse. Skriftet blev ved R. Nyerups Hjælp trykt i
Kjøbenhavn. Dets Hensigt var at gjøre Theologerne bekjendt med Kant,
ved hvem Filosofien var bleven «Videnskabernes Videnskab». Uagtet
det er et meget tarveligt Bekjendtskab med Kant, der kan gjøres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:33 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free