Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Peder Ludvig, 1814-65, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det nyere franske Lystspil, og at undersøge baade den gavnlige
og den mindre gavnlige Indflydelse, som dette Lystspil hos os har
haft paa Udviklingen af den dramatiske Poesi»; denne Afhandling
offentliggjorde han 1858.
I denne Periode gav han sig for øvrigt meget af med Politik
og traadte paa dette Omraade i Forbindelse med det danske
Udenrigsministerium. Til danske Blade af forskjellige Farver leverede
han Korrespondancer og blev paa Grund af sine slette pekuniære
Forhold dreven over til Arbejder, som han mest udførte for
Pengenes Skyld; til sidst kom han endog saa vidt, at han søgte
Grevinde Banners Gunst. Ret con amore og med stor Dygtighed skrev
han 1861 til «Berlingske Tidende»: «A. Oehlenschläger, et Erindringsblad»
(senere udgivet særskilt af F. L. Liebenberg). I Begyndelsen
af Treserne blev der paa gode Vilkaar tilbudt ham en Redaktørplads
ved det kjøbenhavnske Blad «Danmark»; men han, der ikke
kunde undvære den aandelige Atmosfære i Paris, afslog dette.
Under tiltagende Sygelighed – særlig Øjensvaghed, der næsten
blev til Blindhed – henlevede han sine sidste Aar, oftest bitter
og brudt. I Haab om at kunne bedres ved Hvile og forandret
Opholdssted tog han 1865 til Dieppe; her var han saa exalteret,
at det nærmede sig til Sindssyge; han var ganske blottet for
Subsistensmidler, men blev ved andres Hjælp sendt tilbage til Paris;
dog naaede han kun Rouen, hvor han blev lagt ind paa et Hospital,
og her døde han ene og forladt 6. Dec. 1865.
Han var en Mand med stor Intelligens og rig Kundskabsfylde;
men hans Overmaal af giftig Ironi og skarp Satire, hans Spot og
Tvivl gjorde ham disharmonisk. Over for uretfærdig Dom var
han strax i Harnisk, og han var et tjenstvilligt Menneske; dog var
og er det saa godt som alles Mening, at han intellektuelt stod
meget højere end moralsk. Størst Betydning havde han som
Kritiker ved sit grundige Kjendskab til vor egen og fremmed
Litteratur; hans Kritik er alligevel mindre bygget paa et videnskabeligt
System end paa Smag og aandrig Fremstillingsevne. Vist er det,
at han med Personlighed og Naturlighed – oftest uden Ensidighed
og altid med Kunstbegejstring – kæmpede mod indsnævrede
Begreber og Forhold her hjemme, medens han dog altid med fuldt
Hjærte stod paa national Grund.
Erslew, Forf. Lex.
Dansk Rigstid. 1866, Nr. 68 ff.
R. Watt, Figaro 1867, Nr. 83.
Nord og Syd I (1848).
Borchsenius, Fra Fyrrerne.
M. Goldschmidt, Livserindringer og Resultater.
Carit Etlars Minder.
Berlingske Tid. 1896, Nr. 229.
P. Hansen, Illustr. dansk Lit.-Hist.
Nic. Bøgh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
