Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Poul Martin, 1794-1838, Digter og Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgaves af Chr. Winther 1873, P. Hansen 1891 og V.
Andersen 1895.
Grundelementerne i M. s Natur vare en frodig Sundhed, en glad
Djærvhed, et sprudlende Lune og saa en Understrøm af Vemod,
en ægte dansk Type. Hans Digtning bærer Mærker af alle disse
Elementer. Det i hans Natur, der var i Slægt med «Aforismen»,
bevirkede, at han kunde samle hele sit Selv om en enkelt
Gjenstand og smelte sammen med den for saa atter at sætte den ud
fra sig med en Anskuelighed, som var det selve Tingen og ikke
dens Billede, man saa. Med det aforistiske i hans Natur hænger
ogsaa det sammen, at han gjærne maler med kraftige, tykke
Penselstrøg, der sættes ved Siden af hinanden uden forbindende
Overgangsled. Man tænke f. Ex. paa 1. Vers af «Glæde over
Danmark». – Men ved en Undersøgelse af M.s Natur kommer man
dog først og sidst til at tænke paa det, at han var en i egentligste
Forstand oprindelig Natur. Af løst paahængte Meninger og laante
Anskuelser havde han vel saa faa, som det er muligt for et
Menneske at have. Alt sligt dømte han som Usandhed, «Affektation»
(jvfr. hans Afhandling af dette Navn). «Ingen Livsytring har Sandhed»,
siger han et Sted, «uden deri ligger skabende Selvvirksomhed.»
«Løgn er den Poesi, som ej kommer af Livet.» Han hørte til
ingen Skole, og han dannede ingen Skole. Han var sig selv.
F. C. Olsen, P. M.s Levnet (i 6. Bd. af P. M.s »Efterladte Skrifter»).
V. Andersen, P. M. (1894).
F. Rønning.
– P. M. Møllers Lyst til at iagttage sine Medmennesker og
hans betydelige Evne til at reflektere over disse Iagttagelser gjorde
ham allerede tidlig til en Slags praktiserende Psykolog, og paa
Foranledning af Sibbern vendte han sig efterhaanden fuldstændig
fra Filologien til Filosofien. Den Alvor og Grundighed, hvormed
han mente at maatte sætte sig ind i hele den foreliggende filosofiske
Litteratur, før han kunde optræde som Forfatter paa det
vedkommende Omraade, er til Dels Skyld i, at han ikke fandt
Lejlighed til at efterlade sig noget Arbejde, der paa fuldt værdig Maade
kunde repræsentere ham som Tænker. En Del Strøtanker, en lille
Logik, Afhandlingen om Udødelighed, en Fremstilling af den
græske Filosofis Historie og endnu et Par ufuldendte Arbejder,
hvoraf det meste vil være kjendt fra hans «Efterladte Skrifter», er
alt, hvad han filosofisk har ydet. Men selv disse faa Bidrag gjøre
det dog muligt for os at faa et Indblik i hans personlige Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
