- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
104

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møllmann, Bernhard, 1702-78, Historiker, Bibliothekar - Mønsted, Otto, f. 1838, Kjøbmand og Fabrikant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udgav han «Spicilegium antiqvitatum patriæ», et fra Indholdets
Side temmelig ubetydeligt Arbejde, der udkom som 5 akademiske
Lejlighedsskrifter 1753-65 og, karakteristisk nok, aldrig blev
afsluttet, men ender midt i en Sætning, og 1. Del af en «Almindelig
Historie» (1760), et tykt Kvartbind, der dog kun indeholder den
jødiske Historie indtil Salomons Død, og hvis Fortsættelse udeblev.
Hans bebudede Udgave af de gamle danske Love kom aldrig.
Efter Grams Død skulde han have forsynet den færdigtrykte
«Knytlinga Saga» med en Fortale, men denne blev aldrig skreven, og
Oplaget ødelagdes ved Vanrøgt. For Videnskabernes Selskab skulde
han udgive den afdøde F. L. Nordens Beskrivelse af sin
ægyptiske Rejse, men trods alle Selskabets Paamindelser var han 7 Aar
(1748-55) om at afslutte dette Arbejde. Som Efor for det
Arnamagnæanske Legat holdt han ogsaa dettes Skatte vel forvarede under
Laas og Lukke. Som Universitetslærer havde han næppe stor
Betydning; i alt Fald paa hans gamle Dage gik det usømmelig til
ved hans Examinationer. I sine 2 sidste Leveaar var han fritaget
for at holde Forelæsninger. – Kort sagt, fra alle Sider Klager over
hans Sendrægtighed og Utjenstvillighed, og hans gode Egenskaber
(f. Ex. hans Godgjørenhed) kunde i den fremskudte Stilling, han
indtog i den videnskabelige Verden, ikke dække herover. Det pompøse
Epitafium over ham i Nicolai Kirkes Ligkapel har lige saa lidt
som hans Skrifter kunnet redde hans Navn fra Forglemmelse.

Büsching, Nachrichten von dem Zustande der Wissenschaften II, 165 ff.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Hundrup, Doctores S. 116.
Suhm, Saml. Skrifter X, 43 f.
Nyerup, Brev til J. F. W. Schlegel (1787).
Werlauff, Efterr. om det st. kongl. Bibl., 2. Udg., S. 153 ff.

C. F. Bricka.


Mønsted, Otto, f. 1838, Kjøbmand og Fabrikant.
Han er født 23. Nov. 1838 paa Lyngsbækgaard ved Æbeltoft, som hans
Fader, Cand. pharm. Niels Secher M., var Ejer af; Moderen var
Charlotte Amalie Dorothea f. Møller. Efter at være bleven
undervist i Hjemmet kom han 1853 i Handelslære i Grenaa, var
derefter Kommis i Roskilde og Kjøbenhavn og etablerede sig 1865 i
Aarhus som Grosserer i Smør, Korn og Foderstoffer. 1870 anlagde
han en Dampmølle sammesteds, og 1876 grundlagde han under
Firma «The Danish preserved butter company» en Forretning med
Smør i hermetisk Pakning til Udførsel, som i Løbet af nogle Aar
naaede et stort Omfang. 1883 anlagde han den første Fabrik for
Margarine i Danmark, 1888 udvidede han Forretningen til England
ved Anlægget af en Fabrik i Godley ved Manchester, og 1894

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free