- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
106

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mønster, Hans Peter Valdemar, 1822-66, Officer - Mønster, Peter Christian, 1797-1870, Baptist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

M. var en alvorlig og varmtfølende Natur, hvem
Forsvarsvæsenets forsømte Tilstand ved Begyndelsen af 1861 laa stærkt paa
Sinde. Han følte sig derfor tilskyndet til at indrykke en Artikel
i Bladet «Fædrelandet» for 19. Jan., hvori han under Henvisning
til engelske Forhold stillede Forslag til Oprettelse af Skytteforeninger
her i Landet, en Plan, som Krigsministeriet strax tilsagde sin Støtte.
I Febr. s. A. dannedes en Centralkomité paa 15 Medlemmer for
at sætte Sagen i Gang, og i denne blev M. Forretningsfører.
Sammen med Rustmester G. Christensen (III, 470) udfoldede han
nu en betydelig Virksomhed. Med Regeringens Understøttelse rejste
han paa Skyttesagens Vegne til Schweits og benyttedes senere til
at inspicere flere af de her hjemme oprettede Skytteforeninger og
de anskaffede Rifler. Krigen 1864 bevirkede, at M. udtraadte af
Centralkomiteen, og dens sørgelige Udfald gik ham saa nær til
Hjærte, at han ikke gjenoptog sin Virksomhed for
Skytteforeningerne. – 7. Jan. 1853 var M. bleven gift med Hansine Martine
Spang, Datter af Sognepræst Peter Johannes S.

Dansk Folketid. 4. Jan. 1867.

P. N. Nieuwenhuis.


Mønster, Peter Christian, 1797-1870, Baptist,
Søn af Trompeter, senere Skatteopkræver i Randers, Jens M. og Charlotte Louise
f. Nissen, er født i Randers 30. Okt. 1797. Han blev Gravør og
boede som saadan i Slagelse, hvor han holdt gudelige Forsamlinger,
og da dette formentes ham, flyttede han 1832 til Skjelskør og kort
efter til Kjøbenhavn, hvor han sluttede sig til Grundtvigs Kreds,
medens der dog efterhaanden opstod stærk Tvivl hos ham om
Barnedaabens Værd. Da Baptisterne 1839 fik Indgang i Landet,
sluttede M. sig til dem og blev tillige med 10 andre døbt af
Præsten Oncken i Lundehussøen. Endnu samme Aar ordineredes M.
til Præst, hvorefter han tog til Aalborg og stiftede en Menighed
der. Han blev nu arresteret den ene Gang efter den anden og
skal have tilbragt i alt 4 Aar i Fængsel i Tiden 1839-45. Han
var i dette Tidsrum Menighedens anerkjendte Talsmand; medens
han sad i Arresten, lod Kongen 1841 underhandle med ham om,
paa hvilke Vilkaar Baptisterne vilde indordne sig under Statens
Love, og M. afslog da at indgaa paa, at der ikke maatte gjøres
Proselyter. Aaret efter forhandlede Stiftsprovst Tryde med ham
om Fremlæggelse af en Trosbekjendelse. – Men næppe var M.
kommet ud af Fængselet, før der rejste sig en stærk Opposition
mod ham. Han beskyldtes for, at hans Karakter var «alt for let»,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:33 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free