Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Møsting, Johan Sigismund, 1759-1843, Gehejmestatsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statens Finanser 1813–31. Imidlertid bør vi først minde om et
tidligere Tidspunkt i M.s Liv, hvor han formodentlig én Gang for
alle vandt Tronens Tillid. Som Præsident i det tyske Kancelli
stillede han sig nemlig i 1806 paa Kronprins Frederiks Side i
Striden om Holstens Indlemmelse under Kronen. Modstanden imod
denne Forholdsregel kom, foruden fra Hertugen af Augustenborg,
nærmest fra den tyskfødte Del af Kronprinsens Raadgivere,
Tilslutningen fra de danskfødte: Kaas og M. Kronprinsen fik ikke sin
Vilje sat igjennem, og Striden har vistnok haft vidtrækkende Følger
med Hensyn til Kronprinsens Stilling baade over for Statsraadet
som Institution og over for dets enkelte Medlemmer. Kronprinsens
Opponenter gik i de kommende Aar efterhaanden ud af deres
ledende Stillinger, og da Turen endelig ogsaa ved Slutningen af
Aaret 1813 kom til Ernst Schimmelmann, overtog M. Posten som
Finansminister. – Uden her at komme ind paa Spørgsmaalet om,
hvad der var forstandigt eller uforstandigt i det 1806 indtagne
Standpunkt, skal det endnu kun nævnes, at M. vistnok ogsaa stedse
i sit senere Liv, hvor der kom Modsætninger frem, af politisk eller
af økonomisk Art, imellem Kongeriget og Hertugdømmerne,
nærmest har været «kongerigsk».
Da M. tiltraadte sin nye Stilling, var Finans-, Penge- og
Bankvæsenet i det yderste Virvar. Lovene af 5. Jan. 1813 – der til
den ene Side erklærede Bankerotten, men til den anden Side
anviste Midler til Reorganisationen – syntes foreløbig kun at have
ført nye Ulykker med sig, og halvt om halvt stod man for en ny
Bankerot. En Maaned efter kom imidlertid Freden og med den
Muligheden for Udgifternes Forringelse, Fastsættelse af Erstatninger
og Subsidier fra Udlandet og fremfor alt en begyndende
Tryghedsfornemmelse, en Følelse af, at man havde overstaaet det værste
og nu kunde nære Haab dels om en Virkeliggjørelse af Penge-
og Finansreformerne, dels om en Nybegyndelse af Næringslivet
under regelmæssige Former.
En enkelt lærerig Begivenhed fra M.s første Finansministertid
skal her fremhæves. I Begyndelsen af Aaret 1814 udstedtes
rentebærende Kreditbeviser ved en Komité, valgt af Grosserersocietetet,
til hvilken Komité ogsaa Sikkerheden for Beviserne, nemlig
Indtægterne af de kongl. Jorder og Skove og af Stempelafgiften, skulde
indbetales. Disse «Komitésedler», der udstedtes til en samlet Sum
af 5 Mill. Rbdl., modtoges af Staten til Betaling af kontraktmæssige
Renter og Kapitalafdrag, men de gjordes i øvrigt ikke til tvungent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
