Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nansen, Hans, 1598-1667, Borgmester og Præsident
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaa ud fra, at han har været ivrig for de Kjøbenhavns Privilegier,
der efter Forhandlinger mellem Regeringen og Magistraten udstedtes
i en foreløbig Form Dagen efter, og som sikrede Hovedstaden
Rigsstads- og Rigsstandsværdighed, Bevillingsret til Skatter og
Toldafgifter paa Grundlag af Lighed med Adelen samt dens Indbyggere
Ret til at besidde Adelsgods med adelig Frihed og til at opnaa
Embeder og Æresposter lige med den privilegerede Stand. Saa
kom Belejringens Dage med deres ansvarsfulde Gjerning for Stadens
øverste Borgmester. Forvaltningen var vanskelig, han skulde sørge
for Indkvartering og mønstre Tropperne, selv maatte han forstrække
Kronen med Penge, men først og fremmest var han den Mand,
som Borgerskabet saa hen til som sin Fører, og som ogsaa ved
sine ildnende Ord under Kampene som under den daglige
Brydsomhed formaaede at holde Modet oppe. Samtidig havde han
sikkert sin Part i at bringe Privilegierne i deres endelige Skikkelse;
det skete i Marts 1659, og herved fik Borgerskabet en
Repræsentation af 32 Mænd, og disse skulde sammen med Magistraten vælge
2 befuldmægtigede til at optræde paa Stadens Vegne dels hos
Rigsraadet, dels paa Stændermøder.
Uden Tvivl blev det ogsaa i disse 1 1/2 Aar, at han paa den
ene Side erhvervede en mægtig Indflydelse over sine Bysfæller og
paa den anden Side kom til at føle sig nøje knyttet til Kongen,
Privilegiernes Giver og Stadens og Statens heltemodige Overhoved,
lige saa vel som denne i ham kom til at se den Mand, der kunde
tjene hans Planer. Hvor stærkt eller svagt udformede end hans
politiske Anskuelser tidligere maa have været, saa er det sikkert,
at han nu stod som en bestemt Modstander af Adelens og
Rigsraadets Magt og som en Tilhænger af det stærke Kongedømme
under Bevarelse af Kjøbenhavns Privilegier. Han var Hovedbæreren
af den glødende Misstemning mod den bestaaende Tilstand og af den
stolte Frihedstrang og den omvæltningssvangre Iver, som besjælede
Kjøbenhavns Borgerskab, og som fik et kraftigt Udslag i
Forestillinger fra Magistraten og de 32 Mænd i Juni og Juli 1660 om
Privilegiernes Ikrafttræden. Dog kunde det efter hele Magtstillingen
ikke blive Borgerstandens Mænd, der kom til at føre an i de
forestaaende Kampe. Ledelsen tilfaldt Kongen, men denne var klar
over, at H. N. maatte være en af dem, som bedst kunde være en
Hjælper for ham. Det fortælles, at Frederik III før det store
Stændermøde har talt med ham paa Kjøbenhavns Slot og givet ham
en egenhændig Befaling til at forhandle med Biskop Hans Svane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
