Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nathanson, Mendel Levin, 1780-1868, Kjøbmand, nationaløkonomisk Forfatter, Bladredaktør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eckersberg udførte større Arbejder for ham; Komponisten Kuhlau
var daglig Gjæst. Til Kredsen hørte mange dygtige og
fremragende Embedsmænd, med hvem N. stod i den venskabeligste
Forbindelse.
Det var N.s nationaløkonomiske Forfatterskab i Tiden efter
Handelshusets Fallit – hvorom der nedenfor vil blive fortalt –,
som 1838 ledede til Valget af ham som Redaktør af «Berlingske
Tidende». Dette nu saa anselige og udbredte Blad var den Gang
sunket dybt ned; det var et lille, magert Ark, knap saa stort
som en af Nutidens mindste Provinsaviser, fattigt af Udseende og
endnu fattigere i Indhold. N., der sagtens staar for den nulevende
Slægt som Inkarnationen af det forældede og konservative, var i
Virkeligheden paa det journalistiske Omraade en dristig
Fremgangsmand, og den danske Presse har meget at takke ham for. Han
optog til Behandling Æmner, der hidtil havde ligget hen uden
Omtale, spredte Lys i mange hidtil ukjendte Forhold og hævdede
ufortrødent Pressens Ret overalt, hvor den tilsidesattes. I Politik
maatte «Berlingske Tidende» under ham som under enhver anden
Redaktør følge Regeringens Retning, men paa adskillige andre
Omraader vistes der en ikke ringe Uafhængighed. Bladet udvidedes
stadig, det voxede til 2 Nummere daglig, Kredsen af dets
Abonnenter forøgedes hvert Aar, og det blev, hvad det er endnu,
uundværligt for et stort Publikum. Dets svageste Side var vel
Polemikken, som kunde være skrap med de national-liberale Organer,
og der var af og til en ufrivillig Komik i dets Optræden. Men
der var tillige udbredt over det en vis godmodig Elskværdighed,
og «Gamle Berlingske», som N. kaldtes, var – ikke mindst ved
«Korsarens» Tegninger – bleven en højst populær Skikkelse, hvis
glade Fremhæven af det danske Smør og de danske Fedevarer,
som han med rigtigt Blik paa Fremtiden erklærede for Danmarks
største Rigdomskilder, og hvis uforfærdede Kritik af de
undervægtige Hvedetvebakker paaskjønnedes, om end med et Smil. Personlig
var N. en lige saa interessant som fornøjelig Mand; hvad han i sit
lange Liv havde oplevet og erfaret, fortalte han med Liv, han var
rig paa Anekdoter. Han var i Ordets bedste Forstand liberal, hans
Ro lod sig ikke forstyrre ved noget polemisk Uvejr, maaske med
Undtagelse af en enkelt Tordenkile fra «Fædrelandet», og han
bevarede indtil sin høje Alder sit gode, joviale Humør, sin
Ungdommelighed, man kunde gjærne sige sin Barnlighed.
Han fratraadte Redaktionen af «Berlingske Tidende» ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
