Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Neergaard, Carl, 1800-50, Godsejer og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fæsterne. Særlig Omhu viste han for sine Skove, indførte en
mere forstmæssig Drift og sørgede for deres bedre Afrunding og
for Beplantning af de aabne Steder. Hans Godser fik derfor et
helt nyt Udseende i de 20 Aar, han styrede dem; 1847 kjøbte han
tillige Charlottendal ved Slagelse.
Hans Virksomhed indskrænkedes ikke til hans egen snævrere
Kreds. Han var 1833 en af Hovedmændene ved Stiftelsen af Sorø
Amts landøkonomiske Selskab, blev dets Næstformand og 1845 dets
Formand og fremkaldte særlig dets Samvirken med Præstø Amts
Landboforening om fælles Dyrskuer og Udstillinger 1843-47. End
videre blev han 1839 Medlem af Landhusholdningsselskabets ene
Agerbrugskommission, og da man 1848 opgav den tidligere Regel
kun at vælge Præsidenterne ud af de kjøbenhavnske Medlemmer,
valgtes han enstemmig til dette Hverv. Han var siden 1832
Medlem af den overordnede Tiendekommission og siden 1839
Landvæsenskommissær, var 1840-44 Medlem af en Kommission om
Statsskovene og derefter af Direktionen for Landstutterivæsenet.
Ogsaa var han siden 1842 Medlem af Sorø Amtsraad o. s. fr.
Størst Betydning fik dog hans Deltagelse i det politiske Liv.
1834 valgtes han af de sjællandske Sædegaardsejere til Roskilde
Stænderforsamling og gav siden Møde i alle Samlinger lige til 1848
samt var fra første Færd blandt dens mest fremragende Medlemmer.
Han tog ikke alene vigtig Del i Forhandlingerne om Landboforhold,
men ogsaa om de almindelige politiske Spørgsmaal og hyldede i
det hele maadeholdne Fremskridt. Han tog saaledes Ordet baade
for Tallotteriets Ophør, Toldbeskyttelsens gradvise Ophævelse,
Konsumtionens Afskaffelse og Næringsfrihed; derimod var han 1838 en
skarp Modstander af Forslaget om Sognebaandets Løsning (skrev
et eget Modskrift imod V. Birkedal om denne Sag) og 1844 af
B. Christensens og J. C. Drewsens Optræden for Bondestanden,
der i hans Øjne var en meget skadelig Agitation. 1848 valgtes
N., der s. A. havde taget vigtig Del i Herregaardsskytternes
Oprettelse, i Slagelsekredsen til den grundlovgivende Rigsforsamling
(imod C. Alberti) og blev her baade Formand for Finansudvalget
og Medlem af Grundlovsudvalget. Han hørte afgjort til højre Side,
udtalte sig baade for Census til Folketinget og Klassevalg til
Landstinget og advarede indtrængende imod almindelig Valgret, hvorfor
han ogsaa til sidst var med at nedlægge skriftlig Indsigelse mod
Grundloven i dens endelige Skikkelse. Han var i Jan. 1849
Medstifter af den (konservative) «patriotiske Forening» og blev senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
