- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
184

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neumann, Jacob, 1772-1848, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uheldigste af hans Foretagender som Theolog og Skolemand var
den Oversættelse af Luthers Katekismus, som 1811 paa Biskop Bechs
Opfordring udgik fra hans Haand. Det var lige saa meget en
Bearbejdelse i rationalistisk Aand som en Oversættelse af den
symbolske Bog. Her var imidlertid Regeringen vaagen – Mynster
og Grundtvig havde slaaet til Lyd –, og den fik med Støtte af
Biskop Münter og det theologiske Fakultet forhindret Bogens
Avtorisation.

Maa det siges, at N.s Bestræbelser for at ophjælpe det lavere
Skolevæsen i Bergens Stift bare forholdsvis liden Frugt, saa indlagde
han sig større Fortjeneste ved at bringe Stiftets gejstlige
Administration i Orden. Ved pedantiske Fordringer til Arkivvæsenet og
skarpe Kampe med gamle Præster fik han megen gammel Slendrian
bort og god Orden tilvejebragt. Hans Sans for Historie – navnlig
nordisk Kirkehistorie – kom ham her til Hjælp. Den bragte ham
ogsaa til at give nøje Agt paa alt, hvad han fandt af historisk
Betydning paa sine Visitatsrejser, og afgive det til det Musæum,
ved hvis Stiftelse han var V. F. K. Christie behjælpelig. Adskillige
mindre Afhandlinger i «Urda» og «Budstikken» bære Vidnesbyrd
om hans Iver for denne betydningsfulde Stiftelse, om han end ikke
i historisk Kritik var naaet synderlig langt. – Man kan tænke sig,
at det maa have gaaet ham dybt til Hjærte, da han saa sig nødt
til at nedrive Bergens gamle Bispegaard, der havde staaet fra
Reformationstiden. Den store Pengenød i hine Dage gjorde det
umuligt at tilvejebringe Midler til Gaardens Restavration, og den
blev da nedreven for at give Plads for en ny Latinskolebygning.
Bergens Bispestol var ellers godt aflagt, og N. havde 1830-35, da
han fungerede som Præst ved St. Mariæ (tyske) Kirke, et betydeligt
Tillæg til sine Indtægter. Han prædikede her kun paa de store
Højtider og kunde da med større Frimodighed end ellers slippe
sin Rationalisme løs paa Tysk.

N. var opdragen i et af Christianias finere Hjem, og han
havde ogsaa som Student den Fordel at komme ind i højere
Selskabskredse i Kjøbenhavn. Han fik herved en Smag paa Elegance
i Levemaade og Fremtræden, der end mere blev udviklet, da han
kom til Konferensraad Brun og blev forlovet med hans Broderdatter.
Det maa under disse Omstændigheder vække Forundring, naar vi
i Revolutionstiden finde ham som Medlem af en republikansk
Klub, ja som dens Sekretær «Borger J. Neumann». Denne Sygdom
har nu vel meget snart givet sig, og de 6 Konger, han tjente, have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free