- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
187

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neumann, Sophus Elias, f. 1846, Skuespiller - Neupert, Carl Frederik Edmund, 1842-88, Pianovirtuos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kasino, Tilladelse til at gjøre Kortjeneste ved dette Theater. Da
blev Chr. Schmidt, som var dette Theaters bærende Kraft, heftig
syg i Sæsonen 1863-64, og den unge N., der kunde de fleste af
Schmidts Roller, fik da Lov til 26. Dec. 1863 at debutere som
Coquillet i Farcen «Det gode Sindelag» og Aftenen efter som
Peter Ravn i «En Spurv i Tranedans». Resultatet blev, at han
strax ansattes som Skuespiller, og i 3 Aar virkede han nu ved
denne Scene, var saa et Aars Tid i Provinserne, kom saa igjen
tilbage til Kasino og modtog 1867 Engagement ved Folketheatret,
hvor han var ansat i 7 Aar. Efter Kammerraad Langes Død
modtog han paa ny Engagement ved Kasino under Th. Andersens
Direktion og fulgte da med denne til Dagmartheatret, hvor han
siden da uafbrudt har virket. N. er ikke blot en af de brugbareste
og alsidigste dramatiske Kunstnere her hjemme, men tillige et saa
fremragende komisk Talent, at det kun kan beklages, at han aldrig
har faaet Anvendelse for sine rige Evner paa det kongl. Theater.
Som «Den indbildt syge» har han godtgjort, at han er lige saa
stor en Komiker i den klassiske Komedie som i den moderne
Farce, og som Foredrager af et komisk Kuplet staar han
uovertruffen. Blandt hans overordentlig omfattende Repertoire kan
nævnes Stykker som «Et Sølvbryllup», «Grøns Fødselsdag»,
«Lykkebarnet», «Den indbildt syge», «En Spurv i Tranedans», «César
Girodots Testamente», «En Guldbryllupsaften», «Jorden rundt i 80
Dage», «Talismanen», «Rejsen til Kina», «Hverdagsfolk», «Den
lille Hertug». – Han ægtede 19. Dec. 1875 Hansine Sophie Alvilde
Petersen.

Edgar Collin.


Neupert, Carl Frederik Edmund, 1842-88, Pianovirtuos,
er født 1. April 1842 i Christiania, hvor Forældrene, Hermann
Wilh. N., Musiklærer og Musikhandler (født i Slesvig), og Caroline
Friderike f. Wiedmayer, havde bosat sig. Indtil sit 15. Aar
uddannet under Faderens dygtige Vejledning udviklede Edmund N.
sig derpaa i Berlin under Kullak og Kiel til en Kunstner af første
Rang. Efter forskjellige Koncertrejser optraadte han 1868 i
Kjøbenhavn, hvor han strax blev en meget søgt Lærer og knyttet til
Musikkonservatoriet. De 12 Aar, han virkede her i Byen, have
haft en betydelig Indflydelse paa Klaverspillets Udvikling her til
Lands, i det der dannede sig den saakaldte Neupertske Skole.
Men han havde ogsaa en sjælden Gave til at meddele sine talrige
Elever den samme voldsomme Arbejdsiver og Energi, hvoraf han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free