- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
191

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nicolaus (Claus), holstensk Greve, -1397

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nørrejylland og til Gjengjæld pantsætte dem sit eget Land. De
fik ogsaa Hævn over deres Faders Drabsmand, og Hertug
Valdemar, hvem de mistænkte for Del i Gjerningen, toge de 1341 til
Fange; først Aaret efter slap han løs paa haarde Vilkaar.

Begge de unge Grever vare sjælden kraftige Personligheder;
men Faderens Evner vare ligesom fordelte mellem Sønnerne; Henrik,
som Samtiden kaldte «Jærnhenrik», havde arvet Faderens Lyst til
Krig og Æventyr, og han færdedes ofte i udenlandsk Krigstjeneste
for at vinde Hæder og Sold; N. derimod var stadig hjemme, og
selv om ogsaa han var en tapper Kriger, der satte sit ene Øje til
i Slaget ved Brobjærg (1357), var han dog fremfor alt den kloge
Landestyrer og den snilde Politiker. I dem fandt Valdemar
Atterdag haarde Modstandere under sin lange Kamp for at gjenforene
det danske Rige; dog lykkedes det ham at fravriste dem den ene
Halvdel af Fyn 1348, den anden midt i Treserne. Mindre heldig
var Hertug Valdemar, der aldrig naaede til at indløse den sydligste
Del af sit Hertugdømme, men da hans Søn Henrik til sidst overdrog
Kongen Indløsningsretten, syntes det Øjeblik nær, da Holstenerne
vilde være helt trængte ude fra dansk Grund. Bladet vendte sig
imidlertid ganske, da Valdemar døde 1375. I Løbet af faa Aar fik
Greverne Magten overalt i Slesvig, kaldte sig «Herrer af Sønderjylland»
og satte det holstenske Nældeblad paa de Mønter, de sloge
i Flensborg.

Dronning Margrethe, som rolig havde maattet finde sig i alt
dette, blev efterhaanden mægtigere, og den nu aldrende Grev N.
søgte Udsoning med hende; i 1385 var hans Broder Henrik død,
og selv sønneløs ønskede N. at sikre sine Brodersønners Stilling.
Han var rede til at anerkjende, at Slesvig var et Len af den
danske Krone, naar Margrethe til Gjengjæld vilde forlene hans
Slægt dermed. Saaledes ordnedes Forholdet ogsaa, og Gerhard II
(V, 599) modtog Forleningen 1386. Nye Skyer begyndte dog at
samle sig, da N. døde 1397 i en høj Alder.

Greven nyder et berømmeligt Eftermæle hos sine holstenske
Landsmænd. Han var en retsindig og from Mand; for Bøndernes
Klager havde han altid et aabent Øre, Klostrene havde en varm
Ven i ham. Med sin Hustru, Elisabeth af Lyneborg, havde han
en Datter af samme Navn, der først var gift med den danske
Kronprætendent Albrecht af Meklenborg, siden med Hertug Erik
af Sachsen-Lauenborg. Hun afstod efter Faderens Død alle sine
Krav paa Hertugdømmet til sin Fætter Gerhard; dog var hun siden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free