- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
200

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niels, -1134, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kongsæmne; selv Roskildekrønniken, der ellers er ham
venligsindet, betegner ham som aldeles uskikket til at styre. Jævn, men
uden Overblik og Smile og uden kongelig Fremtræden, derimod
behersket af Smaalighed og Gjerrighed drog N. Ulykker over
Landet. Af utidig Sparsommelighed indskrænkede han sit Følge
til nogle faa Vederlagsmænd og afskar sig derved fra at opretholde
Tugt og Orden, saa at Trygheden fra Erik Ejegods Dage afløstes
af almindelig Usikkerhed; bl. a. fandt N. sig i Harald Kesjas
Røverfærd. Ogsaa hans egne Mænd ænsede lidet deres svage
Konge; Høvdingen Christiern Svendsen brød Vederlagsretten paa
det groveste, og da N. var lemfældig nok til at nøjes med Bøder,
skete der snart endnu værre Brud paa Hirdtugten. Grisk efter
Gods forholdt N. tilmed sin Søstersøn Venderfyrsten Henrik hans
Mødrenearv, og Henrik begyndte derfor en Fejde, der bragte Nød
og Elendighed over Danmark. Endnu værre var det blevet, om
N. ikke ved sin Side havde haft en saa kraftig Personlighed som
Margrethe Fredkulla (XI, 114), hvem han ægtede kort efter sin
Tronbestigelse. Et større Tog, som N. gjorde til Ljutka i Holsten,
førte paa Grund af Jarlen Elevs (IV, 492) Forræderi kun til
Nederlag, og først da Knud Lavard blev Sønderjyllands Hertug (1115),
fik Danmark Fred for sin sydlige Nabo. Men fra nu af stillede
den ridderlige Helt sin Farbroder i Skygge. Der var Modsætning
nok imellem dem. Medens Knud var Bannerfører for den fremmeligere
evropæiske Kultur, holdt N. snæversynet paa nedarvet Skik
og Brug. Dette lagde sig for Dagen bl. a. paa det kirkelige
Omraade. Skjønt N. stod sig ret godt med Præstestanden og særlig
skjænkede Roskilde Domkirke og Odense Kloster Privilegier, maatte
Paven dog strængt mane ham til at værne Kirken mod Overgreb
og afvise hans ukirkelige Krav om, at de danske Præster maatte
leve i Ægteskab (1117). Paa den anden Side afværgede N. dog
ikke Forfølgelsen mod de gifte Præster paa Sjælland (1123), og i
det hele var han helst Tilskuer til Begivenhederne. Sigurd
Jorsal-farer lovede han Støtte paa et Korstog til Smaaland, men svigtede,
saa at den norske Konge i sin Harme hærgede en af hans Gaarde.

Knud Lavards stigende Magt og Berømmelse skar N. i Øjnene;
han saa, at hans egen Søn Magnus, hvem han hjalp til Kongemagt
i Sverige, ikke kunde maale sig med sin Fætter, der med Tiden
vilde blive hans Medbejler til Tronen. Dog vovede han ikke
nogen kraftig Optræden mod Knud, og det skjønt denne ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free