Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niels, -1134, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altid viste sin Farbroder de skyldige Hensyn. Hidset af Henrik
Skadelaar (VII, 360) og af Dronning Ulvhild, som han havde ægtet
efter Margrethes Død, optraadte han dog en Gang paa Tinge med
Klager mod Knud, men kom til kort ved Hertugens djærve og
stolte Svar. N. tyede nu til Rænker; uden ligefrem at deltage i
Sammensværgelsen mod Knud fremmede han dog dens Planer og
fralokkede endog Knud hans Ring, fordi den efter hans Antagelse
rummede en Talisman, som gjorde sin Ejermand uovervindelig.
Efter at Magnus havde myrdet Knud, saa N. sig imidlertid truet
af de sjællandske Tingskarer og maatte dømme sin egen Søn til
Landflygtighed (1131); men strax efter kaldte han ham tilbage, og
nu rejste Erik (Emune) Oprør. Under Borgerkrigen, hvor N. særlig
havde Støtte i Jylland, vandt han dog Overhaand og fik Erik
fordreven, men maatte paa den anden Side godkjende den tyske
Kong Lothars Overhøjhed. Erik satte sig imidlertid atter fast i
Skaane, og N. og Magnus, som nu var Faderens Medkonge, samlede
en stor Hær for at rette et sidste, afgjørende Stød imod ham;
men Slaget ved Fodevig (4. Juni 1134) blev et frygteligt Nederlag
for dem, Magnus faldt, og den gamle Konge undslap med Nød
og næppe, flygtede dernæst skyndsomst gjennem hele Landet for
at ty til Lothar og naaede til Slesvig. N. var ængstelig ved at
tage ind i Knud Lavards By, og hans Mænd advarede ham tilmed
imod «Edslaget», det Gilde, hvis Oldermand Knud havde været;
men da han først havde modtaget Gisler, lod hans svage Natur
ham hurtig slaa om fra Frygt til Overmod. «Skulde vi vel være
rædde for Skindere og Skomagere?» skal han have sagt, og han
red ind i Byen, højtidelig modtagen af Klerkene. Borgerne vare
imidlertid virkelig til Sinds at hævne Knud; de sloge Portene i,
klemtede med Gildeklokken og stimlede sammen. N. vilde flygte
til Kongsgaarden, men blev dræbt tillige med sit Følge (25. Juni
1134). Hans Karakterløshed voldte saaledes hans Undergang.
I Modsætning til de andre Svendssønner opnaaede N. en
fremrykket Alder og kaldes derfor «den gamle». Med Margrethe havde
han 2 Sønner: Inge, der som Barn blev sparket ihjel af en Hest,
og Magnus (XI, 45). Desuden havde han en Frilledatter, Ingerid,
som ægtede Jarlen Ubbe.
Ræder, Danmark und. Svend Estridsen og hans Sønner.
A. D. Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse.
H. Olrik, Knud Lavard.
Samme, Konge og Præstestand I.
Hans Olrik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
