Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Anna Helene Dorothea, 1803-56, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bekjendtskab, der, fremmet ved hendes Optræden i Syngespillet,,
hurtig udviklede sig til gjensidig Forelskelse, og 9. Avg. 1823 holdt
de Bryllup. Deres Hus blev et Samlingssted for Tidens litterære
og kunstneriske Personer, og den unge Husmoder har i sin Sjæls
bløde Muld her optaget mangt et befrugtende Sædekorn, der senere
spirede og gav mange Fold igjen. Imidlertid, de 2 Ægtefæller
harmonerede ikke, og efter 8 Aars Forløb opløstes (1831) ganske
uventet for Husets Omgangskreds Ægteskabet; 3 Aar efter – 8. Juli
1834 – blev Mad. Wexschall ndfr. nævnte Skuespiller Nic. Pet.
Nielsens anden Hustru, og som Madam (senere Fru) Nielsen lyser
hendes Navn som en af det danske Theaters største Skuespillerinder.
Fru N. fremstillede paa Scenen Kvinden og ganske særlig
den danske Kvinde: først den unge sværmeriske Jomfru, derpaa,,
med den unge, forventningsfulde Hustru som Mellemstadium, den
modne Kvinde, den kjærlige, opofrende Moder. Det var saa at
sige 3 Tidsafsnit af den samme Kvindes Liv, men alligevel var
der en Væsensforskjel mellem hendes Fremstilling af Jomfruen og
hendes Fremstilling af Hustruen og Moderen, i det den første var
Legemliggjøreisen af et Idealbillede, medens de 2 andre hvilede
paa Virkelighedens Grund. Den nordiske Mø, saaledes som hun
gjenopstod i Oehlenschlägers Tragedier, var et Fantasifoster,
undfanget i Romantikkens Verden, et Kvindeideal, dannet over den
ædle Mad. Rosings Person og Spil, og da Fru N. havde den
Lykke af denne at modtage sin kunstneriske Indvielse, faldt det
naturligt, at hun, hvis hele Naturel havde en ganske særegen
Lighed med dennes, fornyede hendes skjønne Form og rene Stil med
sin yndefulde Skikkelse og sjælfulde Inderlighed; saaledes bleve
hendes nordiske Jomfruer – Valborg i «Axel og Valborg», Helga
i «Stærkodden), Maria i «Væringerne i Miklagard» osv. – paa
en Maade kun ny Vin paa gamle Læderflasker.
Da Fru N. gjorde Skridtet fra Elskerinden til Hustruen og
Moderen, havde Livet, baade det Liv, hun selv havde levet, og
Livet omkring hende, givet hende Selvstændighed og Karakter;
hun havde smagt Elskovens Tvivl og Glæde, hun havde set den
Mand, hun havde knyttet sig til, blive lille i hendes Øjne, og hun
kæmpede i sit Indre en haard Kamp mellem Forsagelse og
Livsmod. Det var sikkert denne Kamp, der gav f. Ex. hendes Hortense
i «Familien Riquebourg» (1831) en næsten tragisk Højhed, og det
var de ikke glædelige Erfaringer, hun havde indvundet, der gave
en Række Moderskikkelser den dybe Medlidenhed og ædle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
