- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
226

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Fredrik Kristian, f. 1846, Kirkehistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og frugtbart dagligt Samliv med den erfarne gamle Sognepræst
P. A. Fenger (V, 119). Trods den stadig voxende Embedsgjerning
kunde han ved en sparsom Udnyttelse af Tiden fortsætte sine
Studier med Kraft. 1872 udgav han et lille Skrift: «Den kristne
Tro og den frie Tanke» (oversat paa Tysk 1873), der røber stærk
Paavirkning af Tertullian, i hvis Skrifter han havde fordybet sig,
1873–82 var han Medudgiver af «Dansk Kirketidende», først
sammen med den senere Seminarieforstander J. K. Madsen (XI, 13),
siden med Pastor C. J. Brandt (III, i); sammen med sidstnævnte
udgav han «Salmer og Sange for Børn» (senere under Titelen:
«Gud ske Lov», 4. Opl. 1898) og «En Aargang Prædikener af
danske Præster» (1875). 1872-82 var han «Dagbladets» theologiske
Medarbejder (jvfr. «Karakteristikker og Kritikker», 1884). 1875-76
udgav han en «Lærebog i Verdenshistorien til Brug for Realskoler
og Pigeskoler» I-IV (I-III 2. Opl. 1888-89; IV 3. Opl. 1896),
1876 udgav han den ældste Udgave af Luthers «Traubüchlein».
1875 foretog han en Rejse til Hamborg, Wolfenbüttel, Jena og
Dresden for at gjøre Studier til Reformationshistorien, men hans
Studier samledes efterhaanden om Romerkirkens nyeste Historie,
og 1876 holdt han paa Universitetet Forelæsninger, som han udgav
under Titelen «Romerkirken i det 19. Hundredaar)) I (1876; 2. Udg.
1895-98; oversat paa Tysk). 2. Del af dette Arbejde udgav
han 1881.

1877 blev han Professor i Theologi med Kirkehistorie som
Hovedfag, og 1879 erhvervede han den theologiske Doktorgrad for
en Afhandling om «Tertullians Ethik». N. har sjældne Gaver som
Docent, og hans Avditorium er altid fuldt. Med en aldeles
forbavsende Arbejdsevne har han forstaaet at følge med i alle den
nyere Tids Førstehaandsundersøgelser paa det kirkehistoriske
Omraade, og der er næppe en kirkehistorisk Enklave, som han ikke
er fortrolig med; i Forbindelse med hans omfattende Lærdom staar
hans Interesse for alle menneskelige Spørgsmaal, hvilket gjør, at
han over Enkelthederne ikke glemmer Helheden. Som hans egne
Studier bæres af praktisk Interesserthed, forstaar han ogsaa at
interessere sine Disciple. Hans Forelæsninger over Oldkirkens og
Middelalderkirkens Historie ere Grundlaget for hans «Haandbog i
Kirkens Historie» I-II (1885-92; 2. Udg. 1893-98). Desuden har
han udgivet en ypperlig «Ledetraad i Kirkens Historie») I-II (1887;
4. Udg. 1897-98). Med sine Forelæsninger for Øje udgav han
«Aktstykker til Gudstjenestens og Liturgiens Historie» (1878). Hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free