- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
241

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Jens, 1538-1600, Biskop, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skoledannelse. Efter at være bleven Student, antagelig 1556,
ansattes han 1558 som Hører ved Oslo Skole, men opgav allerede
det følgende Aar denne Stilling for atter at begive sig til
Kjøbenhavn, hvor han i flere Aar fortsatte sine Studier og derhos gav
privat Undervisning; 1562 tog han Bakkalavrgraden. Dette lange
Ophold i Universitetsstaden nærede hans videnskabelige Tilbøjeligheder
og bragte ham i Berøring med Datidens lærde, fremfor alle
med Tyge Brahe, med hvem han gjennem hele sit Liv vedblev at
staa i Forbindelse. Efter at have modtaget en Kaldelse til Rektor
ved Oslo Latinskole kom han hjem 1563. Han fik Bolig i det
gamle Olafskloster, hvori Skolen holdtes, og nød, foruden sin
Embedsløn, Indtægterne af et Par Præbender, som Tid efter anden
tillagdes ham. 16. Jan. 1564 blev han gift med den 18aarige
Magdalene Berg, Datter af Magister Frants B., Biskop over Oslo
og Hammer Stifter (II, 92). Der er flere Tegn til, at J. N. har
været en dygtig og energisk Rektor, men Svenskernes Indfald 1567
og Byens deraf følgende Ødelæggelse bevirkede ogsaa Skolens
Ophør for længere Tid. Det var heller ikke J. N.s Tanke at slaa sig
til Ro som Skolemester, men han har vistnok allerede nu taget
Sigte paa en anseligere gejstlig Stilling. Under et 3 Maaneders
Ophold i Kjøbenhavn 1571 lod han sig præstevie og tog
Magistergraden. Efter Hjemkomsten frasagde han sig s. A. Rektoratet.

J. N.s Svigerfader, Frants Berg, som var bleven gammel og
svagelig, fik 1572 udvirket et Kongebrev om, at hans Præsteskab
skulde vælge «en god, gudfrygtig, lærd og forstandig Mand» til
at bistaa ham i hans Embedsgjerning. Som saadan havde J. N.
uden Tvivl faktisk virket siden sin Fratræden fra Skolegjerningen
og opnaaede ved Præsternes Valg om Høsten 1573 alles Stemmer,
hvorefter han 14. Febr. 1574 modtog Kongens Beskikkelse til at
være Bispens «Medhjælper udi Religionen og andre Superintendentens
Bestillinger»; han fik derhos Tilsagn om at blive dennes
Efterfølger. Fra nu af hvilede Bispeembedets Forretninger omtrent
udelukkende paa J. N. navnlig foretog han hvert Aar omfattende
Visitatsrejser i de 2 omfangsrige Bispedømmer og besøgte derunder
afsides Sogne, hvor ingen Biskop havde været siden Reformationens
Indførelse. Efter 6 Aars Forløb ønskede Frants Berg «for
Alderdom og Skrøbelighed» ganske at træde tilbage. J. N. rejste da
ned til Danmark og modtog 13. Juni 1580 paa Koldinghus af
Kongen Udnævnelse til Biskop i Oslo og Hammer, hvorefter han i
Kjøbenhavn af Sjællands Biskop indviedes til sit Embede. Af dettes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free