Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Martinius, f. 1859, Skuespiller og Theaterdirektør - Nielsen, Michael, 1776-1846, Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
træffer sikkert Tonen i denne Forfatters stiliserede Højstemthed.
N.s Spil ejer Formsikkerhed og Energi, Elegance og Spændstighed,
men røber ikke stærk Individualiseringsevne.
Arthur Aumont.
Nielsen, Michael, 1776-1846, Skolemand, blev født 8. Dec.
1776 i Sønder Vilstrup ved Kolding. Hans Forældre vare Gaardejer
Niels Michelsen og Karen Hansdatter. I Tyveaarsalderen blev
han sat i Kolding Latinskole, hvorfra han dimitteredes 1801. Aaret
efter tog han 2. Examen med Udmærkelse. Derefter begyndte han
at studere Theologi, men tog ikke nogen Embedsexamen, da heftige
Hovedsmerter, som han skal have paadraget sig ved overdreven
Læsning, hemmede hans Studier; desuden har han paa Grund af
sine trange Kaar vistnok maattet undervise meget i Skoler og har
da sikkert snart følt, at Skolegjerningen var hans egentlige Kald.
Han var saaledes Lærer i Latin og Græsk i et Par af Hovedstadens
mest bekjendte Skoler, Schouboes Institut og v. Westens Skole, og
vandt snart Anseelse for sine fortrinlige Læregaver. 1811 overtog
han i Forening med theologisk Kandidat Peder Rosenstand Wøldike
(f. 1781 d. 1850) Bestyrelsen af den kjøbenhavnske Borgerdydskole,
som den Gang var i Forfald og sin Opløsning nær; og 2 Aar efter,
da Wøldike blev Præst, blev N. Enebestyrer. Under hans kraftige
Styrelse hævede Skolen sig snart og blev ikke blot Landets største
højere Skole, i det den i sin Glansperiode talte over 300 Disciple
i Forberedelses-, Handels- og studerende Klasser tilsammen, men
havde ogsaa Ord for at være en af Landets bedste Skoler. Fra
selve Undervisningsdirektionen er der mange Udtalelser, som
vidne om, hvilken Pris den satte paa N. som Lærer og Skolebestyrer.
Saaledes fremhævede den, da den 1822 indstillede ham til
Professortitelen, at Skolen under hans Styrelse «stedse havde
hævdet sin Rang som en af Landets fortrinligste Undervisningsanstalter»;
og 9 Aar senere anbefalede den paa det varmeste en
Ansøgning fra N. om, at der maatte gives ham en aarlig
Understøttelse af Statens Midler til dermed at lønne en Medhjælper, naar
han ikke længere havde Kraft til ene at styre Skolen, samt at der
maatte indrømmes ham Pensionsret ligesom Statens Embedsmænd.
Det begjærede Tilsagn blev da ogsaa givet ham ved kongl.
Resolution af 12. Febr. 1831. Et Vidnesbyrd om den Anseelse, han
nød ogsaa i videnskabelig Henseende, have vi deri, at han 1836 i
Anledning af den forestaaende Reformationsjubelfest blev opfordret
af det filosofiske Fakultet til at disputere for Doktorgraden, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
