- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
263

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Nicolai Peter, 1795-1860, Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at optræde et vist Antal Gange i Sæsonen; fra den følgende Sæson
knyttedes N. fastere til Theatret (ved et bestemt aarligt Hononar),
medens han stadig oppebar sin Pension ubeskaaren. Atter i Juni
1857 og i Maj-Juni 1858 gav N. Gjæsteroller i Stockholm, og det
sidste Aar udstrakte han sin Rejse til Finland, hvor han i nogle
Byer optraadte som Deklamator, især af Runebergske Digte.

Skjønt det kunde se ud, som om N. endnu besad sin fulde
legemlige Kraft, og han virkelig ogsaa til Tider kunde byde sig
selv det utrolige af Anstrængelser, var hans Helbred alt andet end
paalideligt: hans gamle Sygdom meldte sig jævnlig, og det blev
ogsaa den, der gjorde Ende paa hans Liv. I Slutningen af Febr.
1860 fik N. et stærkt Anfald af den – 24. Febr. optraadte han
sidste Gang som Marquis de Rouillé i «Kamp og Sejer» –, og
13. Marts døde han inde i København.

N. skabte paa den danske Skueplads den Oehlenschlägerske
elskende Helt. Hans 2 Forgængere i dette Rollefag, Pet. Foersom
(V, 220) og G. Jul. Liebe (X, 272), havde ikke truffet Tonen og
Rhytmen, dertil var den første for blød og drømmende, den anden
for kold og afmaalt, men N., der var voxet op med den
Oehlenschlägerske Poesi, følte sig i jævnaldrende Blodslægtskab med disse
Ynglinger i Panser og Plade, disse Elskere med Sværd ved Lænd.
Med sin skjønne Tale indblæste han deres Ord, hvad enten de
svulmede og steg til Vredens Tinder, eller de dæmpedes og dalede
til Elskovens Hvisken, Livsens Aande, og samtidig legemliggjorde
hans muskelstærke, livsfrodige Udseende den nordiske Heltetype.
Medens den Skuespillerinde, Mad. Wexschall, senere N.s Hustru,
der samtidig spillede Elskerinderne, dannede disse efter et
Idealbillede, formede N. sine Skikkelser i sit eget ungdomsfriske Billede;
han omsatte let sin Kunstbegejstring til Heltens Extase og Elskerens
Henrykkelse, sin Bevægelighed til Frejdighed, sin Haardførhed til
Djærvhed, sin Udholdenhed til Trofasthed osv., kort sagt han
udstyrede sine Figurer med alle den unge Artilleriofncers aandelige
og legemlige Egenskaber i omsat eller, om man vil, idealiseret
Skikkelse; derfor fik hans Helte og Elskere et saa personligt og
vederhæftigt Præg. N. hørte i tragiske Roller til de Skuespillere,
der spille mere paa lykkelige Naturgaver end paa indtrængende
Studium, mere paa egen Person end paa Karakterisering; derfor
slog han ikke til i de store tragiske Karakterroller, f. Ex. Macbeth,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free