- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
268

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Niels Christian, 1773-1842, Overbirkedommer - Nielsen, Niels Peter Grønvald, f. 1857, Forfatter - Nielsen, Oda Laurenze Helmine, f. 1852, Skuespillerinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

haabet at blive Amtmand i det nye Grevskabernes Amt. Men
dette Haab skuffedes. Han vedblev som Overbirkedommer og
boede til sin Død, 18. Jan. 1842, paa Gaarden Berg ved Jarlsberg.
N. var Medlem af en Række Storting, 1815—16, 1818, 1827, 1828
og 1830, hvorhos han 1821 var valgt, men da frasagde sig Valget.
Han var en for sin Dygtighed og Hæderlighed vel anset Mand.
Gift 28. Dec. 1798 med Johanne Petronelle Winge Plathe (f. 16. Maj
1775 d. 12. Marts 1847), Datter af Overinspektør Hans P. og dennes
anden Hustru, Karen Petronelle f. Thurmann.

Halvorsen, Norsk Forf. Lex.

Yngvar Nielsen.

Nielsen, Niels Peter Grønvald, f. 1857, Forfatter. Han er
født 23. Dec. 1857 paa Krumstrup Mølle, i Nærheden af Ryslinge
paa Fyn, som Søn af daværende Forpagter Niels Petersen og
Christiane Nielsdatter f. Faber. 1862 kjøbte Faderen Egebjærg Mølle
ved Svendborg. N. har navnlig faaet sin Uddannelse gjennem
Højskolen — først paa Vejstrup Højskole ved Svendborg, siden
paa Askov — og gjennem Rejser; 3 Gange har han saaledes
opholdt sig længere Tid i England, har besøgt svenske og norske
Folkehøjskoler og gjort kortere Besøg i Tyskland og Frankrig.
1886 overtog han Ledelsen af Vestbirk Højskole ved Horsens. 1883
udgav han Fortællingen «Fra en fynsk Landsby» (2. Opl. 1896) og
1885 «De udviklede». Hvert Foraar og Efteraar plejer han at
rejse rundt i Landet for at holde Foredrag af religiøst, historisk
eller litterært Indhold i Forsamlingshusene, og af disse Foredrag
foreligge flere trykte: «Foredrag og Festtaler» (1891), «Foredrag,
2. Række» (1895. Begge Bind samlede under Titelen:
«Foredrag», 2. Opl.).

Sophus Bauditz.

Nielsen, Oda Laurenze Helmine, f. 1852, Skuespillerinde.
Fru N., hvis Forældre vare Skibsreder Jens Larssen (f. 14. Marts
1820, d. 22. Dec. 1885 som dansk Vicekonsul i Malmø) og Caresia
f. Møller (f. 21. Marts 1822 d. 24. Juli 1874), fødtes 7. Avg. 1852 i
Libaus Havn om Bord paa Briggen «Molodez». Ikke 18 Aar
gammel debuterede hun anonymt — hendes Navn anførtes ikke
paa Plakaten — 11. Maj 1870 paa Kasino som Thora i «Et
enfoldigt Pigebarn» og aabenbarede saa utvivlsomme Evner, at
Direktør Andersen (I, 253) knyttede hende til sit Personale for den
følgende Sæson. Efter at hun i denne havde udført adskillige
Hovedroller saa vel i Skuespillet som i Operetten, afbrødes hendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free