- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
269

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Oda Laurenze Helmine, f. 1852, Skuespillerinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sceniske Virksomhed for en Stund, da hun 24. Juni 1871 ægtede
Jens Petersen (f. 13. Jan. 1843, d. 23. Jan. 1880 som Chef for det
store nordiske Telegrafselskabs Kontor i Paris) og snart efter fulgte
med ham, først til Finland og senere til Frankrig. Under sit
aarelange Ophold i Paris havde hun Lejlighed til paa nært Hold at
studere fransk Skuespilkunst, og at hun ikke havde ladet denne
Lejlighed unyttet, viste sig, da hun i Jan. 1881 som Fru Petersen
gjenoptraadte paa Kasino: der var et fransk Tilsnit over hele
hendes Optræden og navnlig over hendes Udførelse af Roller som
Dora og Froufrou. Kammerherre Fallesen engagerede hende til
det kongl. Theater, hvor hendes første Optræden fandt Sted 8. Sept.
1881 som Anna i «Syvsoverdag», men utilfreds med de Opgaver,
der bødes hende, vendte hun efter 2 Aars Forløb tilbage til Kasino,
hvorfra hun, der 31. Maj 1884 ægtede ovfr. nævnte Martinius N.,
fulgte Direktør Andersen til Dagmartheatret; efter 2 Sæsoners
Virksomhed her blev hun atter fra 1886-87 knyttet til det kongl.
Theater, hvor hun, fra 1. April 1891 som kongl. Skuespillerinde,
siden har virket.

Blandt Fru N.s brogede Mangfoldighed af Roller træde særlig
2 Klasser frem: Overgangsaarenes Pigebarn og den modne Kvinde;
af disse er den første udpræget dansk, selv Fru N.s Frk. Nitouche,
der hører til denne Kategori, var trods sin pikante parisiske Fernis
saare dansk i sine Pudserier, medens den anden har et mere
internationalt Sving. Paa en Maade ere alle Fru N.s Pigebørn
formede over hendes Debutrolle, men de ere dog i Aarenes Løb
undergaaede en kjendelig Forandring: Frk. O. Larssens «enfoldige
Pigebarn» indtog ikke mindst ved den spirende Kvindelighed, der
anedes bag det halvvoxne eller halvt udviklede Ydre, Fru O. N.s
tilsvarende Figurer, f. Ex. Christine i «Et Æventyr i Rosenborg
Have», virke derimod netop ved en virtuosmæssig Eftergjørelse af
Tøsealderens ydre Kjendetegn. Medens Fru N.s Spil paa dette
Felt saaledes nu kan antage en Formens Kølighed, har hendes
Fremstilling af den modne Kvinde vundet i Karakter og Varme uden
derfor at tilsætte den energiske Bravour og nervøse Sætten-i, som
hun bragte med fra Paris; Fru N. evner paa dette Omraade mange
Variationer: hun kan i «Damernes Ven» med kvindeligt Skjælmeri
fremsætte Frk. Hackendorffs Frieri, og hun kan i «Francilion» med
rolig Anstand forkynde Baronesse Smiths stille Husmoderglæde,
hun kan variere den forelskede Kvindes hede Længsel fra kjælen
Sanselighed (Scheïtan-Emisresin i «Ved Bosporus») til vild

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free