- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
272

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Oluf August, 1838-96, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dette Selskab optoges han til Medlem 1871 –, den tredje for
Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, som han havde
været med at stifte. For disse Udgaver saa vel som for hans
Udgave af «Kong Valdemars Jordebog» (1873) ere i det hele gode
Principper lagte til Grund ved Udgivelsen; de ledsages af mange
værdifulde Oplysninger.

Ved at overtage Embedet som Kjøbenhavns Raadstuearkivar
kaldtes N. ind paa et nyt Omraade. Han fik af Kommunalbestyrelsen
det Hverv at udgive et «Kjøbenhavns Diplomatarium»
indtil 1728, hvilket udkom i 8 Bind med 2 Registerbind (1872-87),
og samtidig skrev han sin store, righoldige «Kjøbenhavns Historie
og Beskrivelse» indtil 1730 i 6 Bind (1877-92), hvor mange Punkter
af Landets almindelige Historie behandles og vigtige Bidrag gives
til Personal- og Kulturhistorien. Hertil slutte sig den fortjenstfulde
illustrerede Bog «Kjøbenhavn paa Holbergs Tid» (1884), «Efterretninger
om Abel Cathrines Stiftelse» (1875), «Vor Frelsers Kirke i
Kjøbenhavn» (i Forening med P. Købke, 1896).

Det siger sig selv, at denne litterære Produktion var for stor
til, at den overalt kunde være bygget paa en omhyggelig
Indsamling og nøjagtig Textbehandling. Især ved yngre Aktstykker kunde
N. lade det mangle paa Korrekthed; man savnede ogsaa ofte i
hans Kritik logisk Sikkerhed, og i formel Henseende fremtraadte
hans Arbejder nærmest som Samlinger. Imidlertid havde han
ledet og fundet med overordentlig Flid, tit paa Steder, som vare
lidet kjendte, og man maatte være ham taknemmelig for, at han
jævnlig tog fat paa at tilvejebringe Oplysninger om Forhold, der
hidtil vare svagt belyste. N. havde end videre under sine Studier
en ypperlig Vejledning i sin uforstyrrelige sunde Sans, der ofte gav
ham Overlegenhed over for Opfattelser, der viste langt større
Skarpsindighed eller en mere skoleret Uddannelse, end han besad.
Dertil kom hans vaagne Iagttagelsesevne og opladte Blik for
Virkelighedsforhold, hans store Begejstring for sin Gjerning og hans
levende Kjærlighed til Land og Folk, Hvor meget end N. følte
sig knyttet til Almuen og beskæftigede sig med dens Liv, var ogsaa
paa dette Punkt enhver Overdrivelse ham imod; med stor Vægt
tilbageviste han i Tidsskriftet «Dania» ufornuftige Theorier om
formentlige Folkesagn og saakaldte stedlige Traditioner, der i
Virkeligheden kun stammede fra Læsning og halvklog Gætning.

Som alt er sagt, havde N. i sin Ungdom drevet sproglige
Studier, og skjønt han ofte i sine Arbejder kom ind paa sproglige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free