Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Rasmus, 1809-84, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paadroge ham en Fejde med Mathematikeren A. Steen, og han
fremsatte Resultatet af sine sidstnævnte Studier først i «Filosofisk
Propædevtik i Grundtræk» (1857), derefter i «Forelæsninger over
filosofisk Propædevtik» 1860-61 og 1861-62 og endelig i
Hovedskriftet «Grundideernes Logik», hvoraf 1. Del udkom 1864, 2. 1866,
medens det paa mange Dele beregnede Værk i øvrigt lodes
ufuldendt. I Slutningen af Treserne blussede Striden om «Tro og
Viden» atter op. N. deltog i den med flere mindre Afhandlinger
og det mod Martensen rettede Skrift: «Om «den gode Vilje» som
Magt i Videnskaben» (1867). Efter Indbydelse fra Norge holdt
han dernæst i Efteraaret 1867 ved Christiania Universitet en Række
Forelæsninger, der ligeledes væsentlig drejede sig om Forholdet
mellem «Tro og Viden» og det følgende Aar udgaves under Titelen:
«Om Hindringer og Betingelser for det aandelige Liv i Nutiden».
1869 udgav han endelig under Titelen «Religionsfilosofi» en
systematisk Fremstilling af de Anskuelser, han efterhaanden havde
udformet sig angaaende Religionen (Kristendommen) og dens Forhold
til Videnskaben. Som udspringende fra «absolut uensartede
Principper» kunne Tro og Viden begge rummes inden for samme
Bevidsthed, mener han, og skjønt «Troen» endnu væsentlig er den
Kierkegaardske paradoxale Tro, der umuliggjør al Dogmatik, skal
den dog kunne gjøres til Gjenstand for Fremstilling og Belysning
i Religionsfilosofien, der er en «omvendt Videnskab». Foruden
forskjellige mere populære Skrifter udgav han endnu 1873: «Natur
og Aand, et Bidrag til en med Fysikken stemmende Naturfilosofi»,
og endelig gav han i «Almindelig Videnskabslære i Grundtræk»
(1880) et kort Overblik over sine samtlige Anskuelser. En lignende
kort Fremstilling af sin «theistiske Logik» («Grundideernes Logik
i kort Begreb») havde han for øvrigt, særlig til Brug for de
studerende, udgivet 1870.
Og til denne betydelige Række strængere filosofiske Skrifter
knyttede sig endnu et ikke ringe Antal populære Afhandlinger, til
Dels foranledigede ved hans talrige Forelæsninger for en bredere
Tilhørerkreds. 1863 udkom hans glimrende Tale ved
Universitetsfesten: «Den stærkeres Ret», 1867 «Om Holbergs Kirkehistorie»
og «Om Tilværelsens ideelle Magter: Skæbne og Forsyn», 1870
«Tale ved Festen til Thorvaldsens Minde», 1874 «Om Betingelserne
for en kraftig Vilje», 1875 «Folkelige Foredrag» og «Om Liv og
Haab», 1876 «Fantasiens Magt», 1877 «Om Aandsdannelse» og
«Om Samfundets Vilkaar», 1878 «Gamle og nye Profeter», 1879
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
