Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Thomas, 1838-95, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optraadte han jævnlig som Taler, bl. a. som Opponent mod
Forstanderen, Svendsen; end videre læste han her med dyb Interesse
S. Kierkegaards «Øjeblikket» og de frisindede Hovedstadsblade og
blev en ivrig national Venstremand. Efter sin Examen blev han
Skolelærer i Øster Bording nær ved Silkeborg og kom her snart i
Forbindelse med Hostrup, som den Gang var Præst i Silkeborg,
og som i sine Erindringer (II, 91) giver ham følgende Omtale:
«med varme religiøse og folkelige Interesser, en ivrig Demokrat,
et godt Hoved og et ungdommeligt Mod til at gaa paa». Efter
Hostrups Opfordring blev han i Foraaret 1862 Redaktør af
«Silkeborg Avis» og viste strax gode Evner for denne Virksomhed;
optraadte ogsaa som Taler ved Grundlovsfesten paa Himmelbjærget
(«var Dagens Helt») og blev i Efteraaret af M. Drewsen sendt til
Herningkredsen for at virke for Blixen Fineckes Valg til
Folketinget. Saaledes fik han her Indvielsen til hele sin senere Gjerning.
Ved Aarets Slutning forflyttedes han til Birk nær ved Herning
og forblev som Lærer her indtil 1877 (tog formelt Afsked 1881),
men stiftede desuden 1867 Hammerum Folkehøjskole, som han
styrede indtil 1870, og 1877 en Realskole i Herning, som han bragte
i god Gang og styrede indtil 1883. Ogsaa virkede han tidlig som
politisk og religiøs Foredragsholder og forstod at vække Liv i
denne hidtil døde Egn. I Efteraaret 1865 stiftede han «Vejle Amts
Folkeblad», som efterhaanden vandt en stor Udbredelse og betydelig
Indflydelse, og hvis Eneejer han blev 1882 (han skrev i en Række
Aar under Mærket X). Det fik flere Aflæggere, der senere
udvikledes til selvstændige Blade, «Vestjylland» eller «Herning
Folkeblad» 1869, «Frederits Folketidende» (senere kaldet «Fredericia
Dagblad») 1873 og «Esbjærg Avis» 1890, og som alle medvirkede til
at forøge hans politiske Magt og økonomiske Velstand.
I Marts 1864 søgte han første Gang Valg til Folketinget i
Herningkredsen, men uden Held, og det gik ikke bedre, da han
i Okt. 1866 stillede sig i Kolding mod C. Berg paa Grund af
dennes Tilslutning til den gjennemsete Grundlov. 3 Aar senere
valgtes han derimod i Vejlekredsen og repræsenterede denne indtil
Febr. 1887, da han gik over i Landstinget; han gjenvalgtes med
stigende Stemmetal, skjønt under gjentagne haarde Valgkampe.
Han sluttede sig strax til det forenede Venstre, blev allerede 1871
Medlem af Finansudvalget og var dette, saa længe han sad i
Folketinget; han tog meget virksom Del i dets Arbejder og var i
en lang Aarrække Ordfører over de Andragender, som indkom til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
