- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
293

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niss, Thorvald Simeon, f. 1842, Landskabsmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa under trange Kaar, N., der i 1872 havde giftet sig med
Caroline Kirstine Christensen (f. 1849 d. 1875), i sin første
Kunstnerperiode arbejdede. Vel opnaaede han i 1875 den Sødringske
Opmuntringspræmie og solgte det følgende Aar et Billede til
Kunstforeningen i Kjøbenhavn, men Publikums Interesse lykkedes det
ham først senere at vinde, og mangen Gang kunde han fristes til
at angre det Skridt, han i 1877 havde vovet, at opgive det sikre
Erhverv ved Fabrikken for helt at vie sig til Kunsten.

Gjennembruddet og i Sammenhæng hermed lysere Dage kom
først henimod Slutningen af Halvfjerdserne og skyldes utvivlsomt
for en ikke ringe Del den Omstændighed, at N. da traadte i
Lærlingeforhold til Otto Bache. Under dennes Vejledning, der var
lige saa Stræng og omhyggelig, som den var nænsom over for
Talentets Krav paa selvstændig Udvikling, naaede N. frem til et
klarere og mere bevidst Natursyn, samtidig med at han tilegnede
sig en Kompositionsdygtighed og en malerisk Færdighed, hvorom
der i hans tidligere Frembringelser næppe havde været Varsler.
Udstillingen i 1879 bragte Vidnesbyrd herom i 3 Efteraarsbilleder,
udmærkede ved Kraft i Stemningen, Glans i Farven, Bredde og
Sikkerhed i den maleriske Behandling; lignende Fortrin, og det i
endnu højere Grad, fandtes forenede i Værker som «Funkedammen
ved Frederiksborg» (1881) og det meget store «Septemberdag i
Jægersborg Dyrehave», der var det eneste paa den internationale
Udstilling i Wien 1882 præmierede danske Kunstværk. Disse og
andre Arbejder skaffede N. Navn som vort Lands ypperste
Efteraarsmaler, og i Virkeligheden var han ogsaa i en Række af Aar
fortrinsvis optagen af at skildre Høsttiden, saaledes som den
afsætter sine Mærker i vore Skove kort før Løvfaldet; faa have som
han fortalt om dens Storhed og Stilhed og om dens Farvers
uendelige Rigdom og Pragt. Ensidig udviklede han sig dog ikke paa
dette Omraade; til hans Hovedværker høre saaledes flere
Vinterbilleder med blød, tyktliggende Sne under de bladløse Træer, og
netop i dem har han som Kolorist naaet meget betydelige
Resultater, saaledes i det store Arbejde, som i 1883 hædredes med
Ud-stillingsmedaillen og derefter erhvervedes til Nationalgalleriet.
Nævnes bør det dernæst, at N. i de senere Aar har hævdet sig Plads
som en af vore ypperste Marinemalere (2 Stykker paa
Nationalgalleriet og det ved Friskhed og Liv i Bevægelsen fremragende
«Kjølvand» i den Hirschsprungske Samling) samt som en
fremragende Blomstermaler («Solsikker», Nationalgalleriet). Ogsaa i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free