Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nobel, Hans, 1657-1732, Amtmand, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spindesiden. Han var efterhaanden bleven en meget rig Mand,
dels ved sin Nærighed, dels ved nye Giftermaal. Han havde nemlig
o. 1690 for anden (eller, som man, dog næppe med Føje, har ment,
for tredje) Gang ægtet Enken Dorothea Isabella Jessen, Datter af
Møntskriver i Norge Peter J. og tidligere gift med Major J. C.
Testmann, og til sidst 1717 endnu en Gang hjemført en (barnløs)
Enke, Dorothea Hansdatter, der efter sin forrige Mand, Anders
Nielsen i Brevik, skal – rigtignok efter en Beregning af N.s
Uvenner – have medbragt ham en Formue af 184000 Rdl. N.
døde som Etatsraad 1732. Mellem hans Børn kan nævnes Hans N.
den yngre, der 1714-25 var Amtmand i Stavanger og døde 1752.
H. N., en af Samtidens mange Parvenuer, gjør et lidet
sympathetisk Indtryk, skjønt han vistnok har været et godt Hoved og
ikke uden Dygtighed ogsaa i andre Forretninger end sine private.
Hans Navn er knyttet til den under Frederik IV saa meget
omtalte norske Matrikuleringssag. Han nedsendte 1713 et Forslag om
en ny Matrikkel, der vandt Kongens Bifald, men derimod vakte
stærkt Mishag hos flere højerestaaende Mænd i Norge, navnlig
Biskop Deichman. Et stort Maskineri sattes imidlertid i Bevægelse
for at fremme denne Sag, og efter at de lokale Embedsmænd
havde udført et betydeligt Arbejde, hver i sine Distrikter, sendtes
N. 1722 til Norge for i Forening med Deichman at berejse Landet
og bringe Sagen i Orden, men Enden blev dog; at det hele
bortfaldt ved et kongl. Reskript af 8. Dec. 1724. For Salget af de
norske Kirker, der vistnok alene kan betegnes som et Misgreb,
var N. meget ivrig, og det blev da ogsaa gjennemført. Han
modsatte sig derimod Salget af de norske Præstegaarde eller rettere
deres Bygninger, hvilket ogsaa afværgedes. Rige Mænd bleve
i den Tid højt beskattede, og N. undgik heller ikke den Skæbne,
og man søgte ogsaa at udpresse af ham store Tvangslaan til det
offentlige, især efter hans sidste og fordelagtigste Giftermaal, men
her gjorde han haardnakket Modstand: «han havde gjort sin Kup,
fundet Havn og bød Lykken og Haabet Farvel». Hojer betegner
i sit Værk om Frederik IV N. som en Intrigant og en egennyttig
Person. Vist er det, at han, der, ved Siden af at fremhæve egne
Fortjenester, strængt kritiserede andre, f. Ex. sine Kolleger i
Slotsloven, til Gjengjæld selv ikke undgik haarde Domme.
N. var en Bekjendt af Arne Magnussen, og af et bevaret Brev
fra ham til denne tør maaske sluttes, at han ikke har været uden
al litterær Interesse. At han kjøbte Reitzers store Bibliothek, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
