- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
323

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordmand, Peder Olsen, -1676, Handelsmand og Kriger - Normand, Ernst, 1579-1645

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var bleven udnævnt til Major ved Landfolket, deltog med ikke
mindre Dygtighed i Haldens Forsvar efter Tønne Huitfeldts
Hjemkomst, først ved det korte Anfald 4. Febr. 1659 og senere under
den 6 Uger lange Belejring i Begyndelsen af Aaret 1660, hvorved
han led store Tab paa sin Formue og sin Handel, hvilke han dog
synes at have forvundet, da han senere viser sig som en formuende
Mand, der stedse er beredt til patriotiske Opofrelser. I Nov.
1659 var han med paa et Indfald i Sverige. For Frederikshalds
senere Befæstning var han stærkt interesseret, og det var dette,
der foranledigede Statholder U. F. Gyldenløve til 1675 at kalde
den af ham opførte Skanse «Petersborg». Han var allerede
udnævnt til Oberstlieutenant og skulde have deltaget i Indfaldet i
Sverige 1676, da han blev syg og nogen Tid efter afgik ved Døden
(i. Nov. 1676). Aarsdagen derpaa skjænkede hans Enke efter hans
Ønske betydeligt Jordegods til Frederikshalds fattige og husarme.
Hendes Navn var Mette Meng (f 1697); hun var en Datter af
Præsident Niels Hansen M. (XI, 259) og Johanne Christensdatter
og blev 1681 gift med Assessor og Præsident i Christiania Niels
Kjeldsen Stub.

(Norsk) Hist. Tidsskr. 3. R. II.
Nicolaysen, Norske Stiftelser III.
Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. II.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Normand, Ernst, 1579-1645, var Søn af Jochim N. til
Tribbewitz paa Rygen og Catharina v. Kalden og blev født paa sin
Fædrenegaard 26. Sept. 1579. Efter at være bleven opdraget i
Hjemmet til sit 13. Aar blev han sendt til sin Frænde Adam Normand,
der var i dansk Tjeneste som Jægermester, og sagtens ved dennes
Hjælp blev han 1593 antaget som Edelknabe hos den unge Kong
Christian IV, der efter sin Hylding gjorde ham til sin Livtjener.
Som saadan ikke blot ledsagede han Kongen paa de bekjendte
Rejser til Nordkap og til England, men blev ogsaa brugt til
Sendelser til Brandenborg, Pommern og England. Paa sin Englandsrejse
1606 gjorde Kongen ham væragtig og udnævnte ham til sin
Kammerjunker. Senere ledsagede han Kongen i Kalmarkrigen, og
i Krigens sidste Aar kommanderede han – i det mindste af Navn –
et Kompagni Ryttere. 1613 blev han Hofskjænk og fik sin første
Forlening, Lyse Kloster i Norge. Et nyt Bevis paa Kongens Yndest
fik han det følgende Aar, da han 30. Juli holdt Bryllup med
Ingeborg Arenfeldt (f. 9. Okt. 1594 d. 8. Febr. 1658), thi Kongen
bekostede Brylluppet og bivaanede det selv. 1615 fratraadte han sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free