- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
327

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norrie (kaldet Petterson-Norrie), Anna Hilda Charlotte, f. 1860, Operettesangerinde - Norrie, Gordon, f. 1855, Læge - Nors, Hans Kjeldsen, 1624-92, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere Inspektør ved Dagmartheatret, W. G. Norrie, Søn af
Bogbindermester J. R. N., og har uagtet de Lavrbær, hun i de
efterfølgende Aar har vundet ved sine Gjæstespil i Helsingfors,
Stockholm, Bremen, Leipzig, Hannover og Berlin, taget fast Ophold i
Kjøbenhavn, hvor hun er Publikums erklærede Yndling i
Operettefaget.

Schytte, Musiklex.

S. A. E. Hagen.


Norrie, Gordon, f. 1855, Læge. Han fødtes i Helsingør
6. Maj 1855 og er en Søn af Skibsklarerer, portugisisk Vicekonsul,
Kapitajn William Gordon N. og Fanny Thea Marie f. Wright.
Dimitteret fra Sorø Akademi 1873 tog han 1880 Lægeexamen,
fungerede nogen Tid som Kandidat ved Almindeligt Hospital og
praktiserede senere i Kjøbenhavn, særlig som Øjenlæge. 1891
udnævntes han til Korpslæge i Hæren. Litterært har han været
virksom ikke blot inden for den aktuelle Ofthalmologi, men ogsaa og
fornemmelig som Medicinalhistoriker. Han har særlig arbejdet i den
danske Kirurgis Historie og paa dette Omraade, foruden talrige
mindre Tidsskriftsafhandlinger, publiceret 2 paa grundig Kildeforskning
hvilende monografiske Skrifter: «Georg Heuermann» (1891) og
«Kirurgisk Akademis Historie» (1896). – Hans Hustru, Helga Charlotte
f. Harbou (Datter af Generalmajor J. W. A. H., VII, 89), hvem han
ægtede 1885, har udfoldet en ihærdig praktisk og litterær
Virksomhed for Sygeplejesagen.

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.

Jul. Petersen.


Nors, Hans Kjeldsen, 1624-92, Præst, siges født i Thisted.
Faderen, Kjeld Christensen (Nielsen?), døde o. 1660 som Sognepræst
i Nors; Moderen var Hedevig Hansdatter Paludan. Han deponerede
1642 fra Viborg og blev Baccalaureus 1644. Han skal have rejst
i Tyskland og blev 1656 eller 57 ordineret til Feltpræst i Norge.
1663 blev han personel Kapellan i Bygland hos Provst Jens
Pedersen, hvem han 1668 succederede. I dette Kald døde han 1692
(før 16. Nov.). Han var Provst og bekjendt som en Mand af
Lærdom. Han skal have skrevet en «Harmonia evangelistarum»
i 6 Foliobind, en Forklaring over Jonas og en Bog kaldet
«Ægteskabets Spejl», men intet af alt dette er trykt. Gift 1. med
Cathrine Jensdatter Hommelhagel, der havde været Hovmesterinde hos
et Herskab i Danzig (d. 18. Avg. 1672), 2. med Anne Ludvigsdatter
(f. i Skaane, d. 1689), 3. med Petronelle Larsdatter Lind, Datter af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:33 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free