- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
338

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyblom, Helene Augusta, f. 1843, Forfatterinde - Nyboe, Emanuel, 1780 - 1840, Forfatter - Nyborg, Johan, -1344, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Universitet, Carl Rupert Nyblom (f. 29. Marts 1832), hvem hun ægtede
15. Sept. 1864. I sit nye, svenske Hjem fik hun rig Lejlighed til
aandelig Væxt; Videnskab, Digtekunst, Musik og Sang
gjennemtrængte Atmosfæren her, der var Lykke til Huse, og denne forøgedes,
efterhaanden som hun blev Moder til 7 Børn. I 1877 opholdt hun
og hendes Mand sig 3 Maaneder i Italien, i 1888 var hun der med
sin Datter, i 1895 lod hun sig optage i den katholske Kirke og
rejste atter i Maj 1897 sammen med sin Mand til Rom for at blive
der i længere Tid. – Hun har udgivet 3 Digtsamlinger (1881, 86
og 94), 5 Samlinger af Noveller (paa Dansk 1881, 82, 83, 85, 89);
disse have tidligere været udgivne i Sverige (1875, 76, 79, 81, 88),
og flere af dem ere oversatte paa Tysk. Blandt hendes andre
Arbejder kan endnu nævnes «Sveriges Skam, et ord om o. till
Svenskarne» (1893), «Fantasier, 4 berättelser» (1896) og «Det var en
gang; sagor for unga o. gamle» (1897; overs. paa Dansk s. A.).
I forskjellige svenske Tidsskrifter har hun skrevet kritiske
Afhandlinger.

Nic. Bøgh.


Nyboe, Emanuel, 1780-1840, Forfatter, er født 28. Dec. 1780
i Durup, hvor hans Fader, Poul Friis N., var Præst. Han blev
dimitteret fra Viborg Skole 1798 og tog theologisk Embedsexamen
1802, men søgte foreløbig ikke Præstekald. I 1811 blev han
Medarbejder ved Videnskabernes Selskabs Ordbog, i hvilken han har
udarbejdet Bogstaverne N, O og S, et Arbejde, som er blevet
stærkt kritiseret (af C. Molbech o. a.). 37 Aar gammel blev han
Præst i Tømmerby og Lild, forflyttedes 1821 til Tæbring, Ovtrup
og Rakkeby og 1829 til Lille Lyndby og Ølsted, hvor han døde
23. April 1840. – Da han var henimod 50 Aar gammel, begyndte
han at optræde som lyrisk Digter i forskjellige Tidsskrifter, og i
1839 samlede han sine ældre spredte Digte, tillige med nogle nye,
i «Løvfaldsblade». I et Indledningsdigt siger han: «Nøglen har
jeg tabt til Digterlunden»; rettere sagt: han har aldrig haft den.
I hans Digte er der intet originalt, de ere kun Efterklang, f. Ex.
af Chr. Winther (ligesom denne har han en særlig Afdeling «Træsnit»).
Han har end videre skrevet «Stambogsblade» (1839) og
«Vinterrosen» (1833), et idyllisk Forspil, der er en Studie efter
Thaarups «Høstgildet» .

Erslew, Forf. Lex.

F. Rønning.


Nyborg, Johan, –1344, Biskop. J. N. var Prædikebroder
og blev af Paven udnævnt til Pønitentiar; som saadan opholdt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:37:03 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free