Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyerup, Rasmus, 1759-1829, Litterærhistoriker, Bibliothekar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den største Pris paa. I det sidste Aar i Odense besøgte N. Gymnasiet,
hvor han hørte Dr. N. E. Nannestads Foredrag (s. foran
S. 127), der efterlode et stærkt Indtryk paa ham. «Nannestad læste
over Guldbergs naturlige og aabenbarede Theologi, og da hans
store Skarpsindighed kuldkastede en hel Del af de Guldbergske
Læresætninger, gav det den første Anledning til, at N. siden ved
Universitetet ofte betvivlede Rigtigheden af, hvad han enten læste
i Balles Dogmatik eller hørte i hans Forelæsninger.» Fra den Tid
af var og blev N. afgjort Rationalist, noget, der ellers ikke synes
ret at have passet til hans øvrige Individualitet, men dog jævnlig
fandt temmelig stærke Udslag i hans Skrifter, som naar han i sin
«Kjøbenhavns Beskrivelse» (1800) ved Omtale af Universitetet
betegnede Theologien som «Kundskab om den menneskelige Aands
Forvildelser» og derfor mente, at den passende kunde reduceres til
en Underafdeling af Historien. Endnu som Skolediscipel forlovede
N. sig (hemmelig) med Elisabeth Margrethe Clausen, en
Kjøbmandsdatter fra Odense, der, efter en lang Ventetid, 28. Maj 1788 blev
hans Hustru og siden i 30 Aar «forsødede Livet» for ham.
Studenterexamen bestod N., ligesom hans ovennævnte
Kontubernal, med Udmærkelse 1776 og hengav sig nu til et flittigt
Studium med Filologi og Theologi som Hovedfag. 1779 tog han
den saakaldte store filologiske Examen og Aaret efter theologisk
Attestats. Den sidste Examen underkastede han sig for at glæde
sin Fader, uden dog at have til Hensigt at blive Præst. Snarere
stod det for ham som hans Livsmaal at blive Skolemand; men
Forholdene føjede sig saaledes for ham, at han tidlig kom ind i
Bibliotheksvirksomheden, og den holdt ham siden fast, saa meget
mere som den gav ham en bekvem Adgang til de litterærhistoriske
Studier, som mere og mere bleve Hovedsagen for ham, og i hvilke
han har udrettet saa meget, at skjønt en Del af, hvad han har
skrevet, nu er glemt, vil dog ingen, der sysler med dansk
Litteratur, Historie og Antikviteter, lettelig kunne undgaa at
komme i et Taknemmelighedsforhold til ham.
Sin Bibliotheksvirksomhed begyndte N. 1778, da Professor
J. H. Schlegel, der nys var bleven Bibliothekar ved det store kongl.
Bibliothek, privat antog ham som sin Medhjælper mod at yde ham
Kost og Bolig i sit Hus, og da Schlegel snart kom til at skjønne
paa N.s Flid og Kundskaber, knyttedes herved en Forbindelse, der
siden paa flere Maader kom N. til gode. I Bibliothekets Chef,
Grev J. G. Moltke (XI, 424), vandt N. ogsaa en Velynder, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
