- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
346

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyerup, Rasmus, 1759-1829, Litterærhistoriker, Bibliothekar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sat fast som dansk Spion, da han havde vovet sig til Ørebro, hvor
den svenske Rigsdag var samlet; han slap dog med Paalæg om
ufortøvet at forføje sig bort (s. «Meddel, fra Krigsark.» V).

Af N.s overordentlig frugtbare Produktion kan endnu nævnes
hans Udgave af «A. S. Vedel, Om den danske Krønnike at
skrive» med Oplysninger om de danske Historiografer (1787), hans
«Karakteristik af Kong Christian IV» (1816) og «Efterretninger om
Kong Frederik III» (1817) samt forskjellige sproglige og
mythologiske Skrifter, saasom: «Symbolæ ad litteraturam Teutonicam»
(1787); «Udsigt over Nordens ældste Poesi» (1798); «Det danske
Sprogs Retskrivningstheorier» (1805); «Peder Syvs kjærnefulde
Ordsprog, udsøgte og ordnede, med en Fortale, indeholdende Bidrag til
de danske Ordsprogs Litteratur» (1807); «Wörterbuch der skandinav.
Mythologie» (1816); «De litterære Bergmænd i Indien» (om
Sanskritlitteratur, 1820); «Peder Laales Samling af danske og latinske
Ordsprog, med Anmærkninger» (1828). I en Række Aar var N.
Medarbejder i Videnskabernes Selskabs danske Ordbog.

N. har skrevet saa meget, at det fordelt paa 10 forskjellige
Forfattere vilde være nok til at sikre enhver af dem, om ikke just
Udødelighed, saa dog agtelsesfuld Ihukommelse; thi blandt det
meget er der forholdsvis kun lidt, der kan kaldes betydningsløst,
selv om det ikke alt, og navnlig ikke nu for Tiden, tilfredsstiller
Faglærdommens strænge Fordringer. I det meste af, hvad der
foreligger fra hans Haand, er noget vist tiltalende, gemytligt, der
giver endog det mere trivielle en vis Ynde. Dette fremtræder ikke
mindst i hans «Levnedsløb, beskrevet af ham selv», som efter hans
Død udgaves af hans Svigersøn Præsten C. L. Strøm. Sagen er,
at bag det hele aabenbarer sig en ualmindelig elskværdig
Personlighed, fuld af Kjærlighed til Fædrelandet og Lyst til at fremme
dets Ære. Hans levende Interesse for dansk Bogvæsen fremtræder
endnu i et af hans sidste Aar i hans «Udkast til en Plan til
Samfundet for den danske Litteraturs Fremme» (1827).

Som Bibliothekar, først ved det store kongl. og siden i en
meget lang Aarrække ved Universitetsbibliotheket, gjorde N. sig
vel fortjent. Villig gik han de studerende til Haande med sin
Bogkundskab. Med egen Haand har han forfattet Katalog over
en stor Del af det sidstnævnte Bibliotheks Samlinger, ligesom han
har gjort sig fortjent ved flere store trykte Katalogarbejder,
hvoriblandt især «Katalog over det norske Videnskabers Selskabs
Samlinger» (1808) fortjener at nævnes paa Grund af de tilføjede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free