Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyerup, Rasmus, 1759-1829, Litterærhistoriker, Bibliothekar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
interessante Bemærkninger om gamle og sjældne Skrifter. Endelig kan
det bemærkes, at N. i en lang Aarrække holdt Forelæsninger paa
Bibliotheket til Vejledning for de studerende, hvorom et
Vidnesbyrd foreligger i hans Skrift «Om Bibliothekarforelæsninger paa
Univ.-Bibl. med Fortegnelse over Bibliothekets Velgjørere» (1815).
I ingen af sine forskjellige Virksomhedsgrene har N. dog
vundet større Paaskjønnelse og Yndest end som Regensprovst.
«Hans simple, fordringsløse Adfærd, hans rene og varme Iver for
Videnskabeligheds Fremme som for alt, hvad han ansaa for ret
og godt, i Forening med hans utrættelige Flid, samvittighedsfulde
Pligtopfyldelse og exemplariske Vandel, men endnu mere: den
kjærlige Omhu, hvormed han tog sig af de studerendes Anliggender
og ufortrøden gik ind i Detaillen af deres Ønsker og
Fornødenheder, den vennehulde, liberale Tone, som fandt Sted i hans
Omgang med dem, uden at derfor Værdigheden tilsidesattes, den
faderlige Velvilje, som viste sig i enhver af hans Foranstaltninger, Raad,
Advarsler, Opmuntringer, saa at det stedse var tydeligt, at det kun
var deres eget bedste, han havde for Øje, – hans hele humane
Tænke- og Handlemaade tillige med hans øvrige, selv i sine
Abnormiteter elskværdige, Individualitet var det, som med
uimodstaaelig Magt virkede paa de unge Gemytter ligesom i
Almindelighed paa enhver, der kom i nærmere Berøring med ham.»
At en Mand som N. i Tidens Løb har modtaget forskjellige
Beviser paa Anerkjendelse af hans Virksomhed i Litteraturens og
Videnskabens Tjeneste, siger sig selv. Saaledes blev han 1793
Medlem af det danske Selskab (fra 1816 dets Viceformand) og 1823
af Videnskabernes Selskab, ikke at tale om en Række udenlandske
litterære Samfund. Ved hans 50 Aars Jubilæum som Bibliothekar
(15. Sept. 1828) og paa flere andre Mindedage i hans Alderdom
modtog han, der i Sang pristes som «hver Fynbos Ven, hver
Nordbos Fryd», talrige Beviser paa den Yndest, han nød i den
studerende Verden, noget, der glædede den gamle, beskedne Mand
højlig. Hans udstrakte Brevvexling (s. L. Daae, Udvalg af Breve,
hovedsagelig fra bekjendte Nordmænd, til Prof. R. N., 1861) vidner
ogsaa om den Agtelse og Tillid, han nød i vide Kredse.
N. døde, 70 Aar gammel, 28. Juni 1829. Hans Hustru var
død 10 Aar tidligere (7. Okt. 1818). De havde i Søn og 3 Døtre,
af hvilke den yngste, der var ugift, ved kjærlig Omhu og Pleje
bevarede Faderen fra at føle sig forladt og ene i sin Alderdom.
Sønnen mislykkedes – i saa Henseende havde N. samme triste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
