Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyholm, Carthon Kristoffer Vilhelm, f. 1829, Højesteretsassessor og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om foreløbige Finansloves Berettigelse; 2 Artikler i «Tilskueren»
1890 og 1892 om «Rigsrettens Omdannelse» og «Stridspunkterne i
Grundloven». I den første foreslaas den nuværende Tvedeling af
Dommerne imellem Højesteret og Landstinget afløst af en Tredeling,
hvorved det politiske Element i Rigsretten bliver afgjort overvejende,
medens begge Rigsdagens Ting faa lige Del i Rigsrettens
Sammensætning og desuden lige Anklagemyndighed. I den anden
Afhandling fremsættes Forslag til Ændringer i nogle Grundlovsbestemmelser
for at afværge provisoriske Tilstande i Fremtiden. I en vis indre
Sammenhæng med disse statsretlige Forslag staar en sammenlignende
Fremstilling af «Ministeransvarligheden i det konstitutionelle
Kongedømme » i forskjellige evropæiske Stater (i «Tidsskr. f.
Retsvidenskabs 1895).
1864 kom N. ind i egentlig politisk Virksomhed, i det han
i Nyborgkredsen valgtes til Rigsraadets – og snart efter tillige til
Rigsdagens – Folketing, og han beholdt sit Sæde i dette indtil
1872, da han fortrængtes af en Venstremand. Han hørte den Gang
til det national-liberale Parti, var derfor ogsaa Medstifter af
«Martsforeningen» s. A. og Repræsentant i «Dansk Folkeforening»
1864-65, men han hørte til Partiets venstre Fløj. Dette kom stærkt
frem under Grundlovskampen, i det han saa længe som muligt
stræbte at undgaa enhver alvorlig Ændring af Grundloven (stemte
i April 1865 imod det første Udkast) og i hvert Fald vilde
overlade Rigsdagen Gjennemsynet; først da fortsat Modstand syntes
haabløs, stillede han et Forslag til Landstingets Ordning, hvis
Vedtagelse førte ham og andre af Folketingets Flertal ind paa et
Skraaplan og derved banede Vej for den endelige Ordning.
Derefter var han sammen med N. C. Frederiksen og M. Gad Stifter
af «Mellempartiet», der efterhaanden naaede op til at omfatte en
Tredjedel af Tingets Medlemmer, og som i flere Aar holdt
Ligevægten mellem det national-liberale Parti og Venstregrupperne samt
væsentlig fremmede Lovgivningsarbejdet. Det stræbte ogsaa med
større Iver end Held efter at skyde den politiske Kamp ud ved
at bringe indgribende Reformer i Forslag, saaledes om Lens og
Stamhuses Overgang til fri Ejendom.
N. indtog i disse Aar en fremragende Stilling i Folketinget
og var Medlem af de vigtigste Udvalg, saaledes 1864 om Krigens
Førelse, 1865 om Grundloven, 1866-67 om Valgloven,
Værnepligtsloven (Ordfører) og Hærens Ordning (Formand), 1867-68 om
Søværnets Ordning, 1867-70 om Lønningslovene (1869-70 Formand).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
