- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
355

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyholm, Lauritz Christian, 1823-82, Officer - Nyholm, Samuel Frederik Carl, 1810-69, Overretsprokurator, Bankdirektør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ingeniørdirektion og fungerede tillige fra 1871 som Sekretær i Ingeniørkorpsets
tekniske Komité. I 1872 gik han uden for Nummer i Korpset og
var beskæftiget ved Undersøgelse og Projektering af Jærnbaneanlæg
i Grækenland. Aaret efter traadte han dog atter i Nummer og
ansattes ved 1. Ingeniørdirektion, hvor han forblev, indtil han
27. Avg. 1875 erholdt Afsked efter at have naaet Aldersgrænsen
som Kapitajn.

N. syslede meget med civile Ingeniørarbejder. Han udarbejdede
saaledes Planer til forskjellige Havneanlæg paa Jyllands Vestkyst,
som dog ikke kom til Udførelse, og fik i Forening med Etatsraad
Juel Koncession paa en Jærnbane over Holbæk til Kalundborg,
der imidlertid afstodes til et Konsortium. Ligeledes tog han Del
i det politiske Liv og var 1869—72 Folketingsmand for Hjørring
Amts 3. Valgkreds, 1881—82 for Aalborg Amts 2. Valgkreds; som
Politiker stod han Venstrepartiet nær. Kort før sin Afsked af
Krigstjenesten kjøbte han Herregaarden Bangsbo ved Frederikshavn,
som han ombyggede. Han udnævntes til Hofjægermester 1878 og
døde 7. Juni 1882. — N. ægtede 22. Sept. 1857 Maren Giedde
(f. 11. Juni 1838 d. 5. Marts 1884), Datter af Justitsraad Diderik
Galtrup G. til Højris og Glomstrup paa Mors (f. 1810 d. 1863) og
Gjertrud Kirstine f. Nyeborg (f. 1815 d. 1876).

C. K. V. Nyholm, Fam. Nyholm S. 110 ff.
Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684—1893.

V. E. Tychsen.

Nyholm, Samuel Frederik Carl, 1810—69, Overretsprokurator,
Bankdirektør, fødtes paa Turebyholm 27. April 1810 og var Søn af
Justitsraad Lars Christian N. (d. 1824) og Armgard Maria f.
Hammershaimb (f. 1784 d. 1859). I 1827 blev han Student fra Vordingborg
Latinskole og tog i 1832 juridisk Embedsexamen. Efter en kort
Tid at have arbejdet som Volontær i Rentekammeret blev han
Sagførerfuldmægtig, i 1837 Prøveprokurator og 1839
Overretsprokurator i Kjøbenhavn. Omtrent samtidig blev han Notarius i
Kjøbenhavns Borgerrepræsentation. Især fra 1842 tog hans Sagførerforretning
et betydeligt Opsving, saa at han blev en af de mest ansete og
benyttede Sagførere i Hovedstaden. Men da hans Helbred ikke i
Længden kunde taale den opslidende Virksomhed, lod han
efterhaanden Sagførerforretningen gaa over paa andre Hænder og blev i
1865 Direktør for Nationalbanken. Skjønt han ikke tog aktiv Del i
Politik, blev han en af Hovedstifterne eller rettere maaske
Hovedmanden for Stifterne af «Avgustforeningen», hvis første Formand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free