- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
358

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyrop, Camillus, 1811-83, kirurgisk Instrumentmager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Bistand fra Fonden ad usus publicos og den Reiersenske
Fond blev han endnu i 1838 i Stand til at etablere sig som
Instrumentmager og Bandagist; sit Borgerskab fik han dog først 1845.
1839 indgik han Ægteskab med Karen Christine (Kamma) Andersen
(f. 1822 d. 1893), Datter af Traktør og Forpagter af
Toldbod-Vinhus H. A. Lægerne fik snart Øje for hans fremragende
Dygtighed, og den anatomiske Prosektor Ibsen og Overkirurgen Professor
Gundelach Møller skaffede ham, der stadig med utrættelig Iver
tragtede efter at udvide sine Indsigter, Adgang til Uddannelse paa
det anatomiske og teknisk-kirurgiske Omraade. 1841 fik han
Prædikat af det kirurgiske Akademis Instrumentmager, 1843, efter
Akademiets Sammensmeltning med det medicinske Fakultet, af
Instrumentmager ved Universitetet. S. A. udvidede han sin
Forretning. Med offentlig Understøttelse foretog han i de følgende Aar
nye, kortere Rejser for at kunne følge med i sit Fags Fremskridt,
i øvrigt ogsaa for at gjøre sig bekjendt med anden Jærnindustri,
for hvilken Regeringsmyndighederne og Fabrikdirektøren
interesserede sig, saaledes Forfærdigelsen af Væveritter; 1846-50 drev
han i Kompagniskab med Th. Marstrand og i Forbindelse med
sin Hovedvirksomhed tillige en Værktøjsfabrik. Som en betydelig
Kraft i Industriens Verden blev han ogsaa allerede 1843 Medlem
af Industriforeningens Bestyrelse.

Krigsaarene satte ham i stærk Bevægelse og Anspænding.
Ikke blot meldte han sig som varm Patriot 1848 ind i Professor
Steins frivillige Korps, men Krigen stillede nye Opgaver til
Løsning af hans store tekniske Snille. Han forfærdigede det bekjendte
Sikkerhedskyras til Frederik VII – dertil endnu 2 andre, som
han forærede Kong Oscar I –, men navnlig blev han optagen af
at skaffe de mange amputerede bedre kunstige Lemmer, end man
tidligere kjendte, og ogsaa disse gjennem et langt Tidsrum
fortsatte Bestræbelser kronedes for en stor Del med Held. I de
følgende Aar samlede hans rastløse Aand sig i det hele om
Forbedringer af forskjellige kirurgiske Instrumenter og Bandager, af
hvilke han konstruerede ikke faa, der ved deres Sindrighed vakte
Opsigt paa de Udstillinger i Ind- og Udland, hvori han stadig
energisk deltog, efterhaanden gjorde hans Navn bekjendt og anset
hele Verden over og 1860 her hjemme forskaffede ham
Professortitelen. Senere kom han dog til klart at se, at hvad Tiden nu
fordrede, var en Simplifikation af det kirurgiske Armamentarium;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free