- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
362

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyrop, Christopher, 1680 - 1733, Biskop - Nyrop, Jens Larsen, f. 1831, dramatisk Sanger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa sin 53 Aars Fødselsdag 1733. Der foreligger intet trykt fra
hans Haand, men efter alt, hvad der kan ses af hans Embedsskrivelser
m. m., maa han have været en ivrig, alvorlig og myndig
Biskop af den gamle orthodoxe Skole. Hans Iver for Katekisationen
kunde maaske tyde paa, at han ikke var upaavirket af Tidens
pietistiske Luftninger, medens hans Forsøg paa at holde det gamle
Skriftemaal oppe ikke var forenet med nogen Tanke om
Konfirmationen, der allerede holdt paa at arbejde sig frem hos pietistiske
Præster. At han var en kraftig Mand, der forstod at bruge
Myndigheden med Visdom, maatte komme vel med, da der i
Menighederne var megen Raahed, Elendighed og Last, og han derhos
havde Møje med enkelte af sine undergivne Embedsmænd. Der
ses ikke andet, end at han klarede Vanskelighederne godt.
Holberg berømmer ham som en klog og veltalende Mand, der var en
Fader for sine Præster. Gift 1. (1706) med Malene f. Glad (d. 1707),
Datter af ovennævnte Sognepræst Poul G. og Malene Rasmusdatter,
2. med Elisabeth Kirstine f. Hiort (f. 1690, d. paa Norderhov
21. Avg. 1755), Datter af Hans Gregersen H., Sognepræst til
Stenstrup, og Ellen Poulsdatter Boesen.

Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshist. S. 296.
Lampe, Bergens Stifts Biskoper og Præster II, 173. 179.

D. Thrap.


Nyrop, Jens Larsen, 1831-1904, dramatisk Sanger.
J. L. N. fødtes 11. April 1831 i en hans Forældre tilhørende Udflyttergaard
ved Landsbyen Nyrup paa Refsnæs. Han maatte som Brødrene
tage Del i Gaardens Arbejde og vogtede Gæs og Lam under
uafladelig Syngen. Ved Bryllupper og Gilder forstærkede han
Dansemusikken med sin Sang. Han lavede sig meget primitive Violiner,
og efter at have faaet nogen Undervisning paa Violin blev han
Egnens populære Spillemand. Orkesterspiller vilde han være. Men
hans myndige Fader lagde uoverstigelige Hindringer i Vejen. Saa
besluttede han at hugge Knuden over ved Flugt, og kun hans
eneste medvidendes, Moderens og Søsterens, Taarer bragte ham
et Øjeblik til at vakle. Med sin paa landlig Vis i garvet rødt
Kalveskind indsvøbte Violin under Armen meldte den 17aarige
Yngling sig i Kjøbenhavn hos Lumbye, men ved at høre Tivolis
Orkester og Brigademusikken forstod han, at han endnu ikke havde
betraadt Tempelets Forgaard.

Medens han under dygtige Lærere uddannede sit Violinspil,
ernærede han sig som Musikant. Under gjentagne Besøg i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 00:59:55 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free