Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ólafsson, Jón, 1705-79, nordisk Filolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
islandske Diplomer og tog desuden 1731 theologisk Examen, men
forblev dog i Kjøbenhavn, da han 1732 ansattes som
Arnamagnæansk Stipendiar, hvilken Stilling han indehavde til 1743. Da
opgav han Stipendiet og rejste til Island – af Ærgrelse, som det
synes, over Landsmænds Skumlerier over hans, i alt Fald senere
fremtrædende, Hang til stærke Drikke. Paa Island, hvor han i
øvrigt 1733 havde aflagt et Sommerbesøg med efterfølgende
ufrivilligt Vinterophold i Norge, levede han tilsyneladende temmelig
planløst hos Slægt og Venner eller arbejdede som Skriver hos
Retsbetjente, til han paa ny søgte om Antagelse ved det
Arnamagnæanske Legat og efter erholdt Tilsagn indtraf til Kjøbenhavn
1751. Fra nu af til sin Død, 17. Juni 1779, var han en Slags «emerit»
Stipendiar, men i de trangeste Kaar. Legatets Bestyrer Professor
Møllmann betalte Kost og Logis for ham hos en tarvelig
Haandværkerfamilie, og i øvrigt maatte han lade sig nøje med det
nødvendigste. Under alt dette arbejdede og skrev han, men da al
Vejledning og vel ogsaa de nødvendige videnskabelige
Hjælpemidler manglede, blev Resultatet derefter.
J. Ó. var ingen skarpsindig Mand, og hans Hukommelse
svækkedes efterhaanden stærkt, han var ukritisk og overtroisk, men sad
inde med et rigt Forraad af Tradition, Viser, Sagn og alle Haande
Folkeminder, hvoraf meget lejlighedsvis anføres i hans Værker,
men hvorom han øjensynlig havde kunnet fortælle langt mere, hvis
han ikke havde skammet sig over for sin oplyste Samtid. Det er
navnlig hans, 9 utrykte Foliobind optagende, «Lexicon Islandicum»,
der bevarer meget sligt, men rigtignok saaledes begravet i det
ubearbejdede Materiale, at det kun ved en møjsommelig
Gjennemgang kan findes. Dette maa vel kaldes hans vigtigste Værk; et
tilsvarende Arbejde, «Contractismus», er som etymologisk Ordbog
ganske mislykket, men indeholder adskilligt lignende Stof. Om
Runernes Brug paa Island meddeler hans «Runologia» adskilligt.
Han har efterladt Udkast til en islandsk Litteraturhistorie samt
biografiske (ogsaa avtobiografiske) og annalistiske Samlinger. Ogsaa
helt forskjellige Æmner, som Islands Opkomst, Islands Fiske og
Sødyr, behandler han. Mindst Værdi have hans strængt filologiske
Arbejder; dog vides det, at hans Bearbejdelse af Snorra Edda har,
før nogen tilfredsstillende Udgave forelaa, tjent Forskere til
Vejledning. Trykt er kun en ringe Del af hans voluminøse
Produktion paa Dansk, Latin og Islandsk. Mærkes kan, foruden det
ovennævnte, hans af Werlauff udgivne Biografi af Arne Magnusson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
