Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olavius, Johannes, 1624-98, Præst og latinsk Poet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enten de rettes til en Bording eller til Skriblere som Hans
Skaaning, og hvor langt O. maatte gaa ned for at finde Æmne til sine
stadig gjentagne Lovprisninger, ses af hans egne Udtalelser om,
at han har liggende «et Bundt Vers til fornemme Randersboer,
som daglig voxer og udbreder denne lille Bys Ry meget paa Grund
af dens utrolige Rigdom paa lærde Mænd».
Den Slags rent personlige og smigrende Poesi var ellers ofte
blot et Paaskud for Tiggeri, men O. benyttede den ingenlunde
saaledes. At han selv ikke var uden aandeligt Indhold, fremgaar
af hans efterladte Avtobiografi paa Latin, der minder lidt om hans
bekjendtere samtidige, Etatsraad Johan Monrads (XI, 464), baade
ved den naive Selvtilfredshed, der lyser ud af den, og ved
Forfatterens for den Tid sjældne realistiske Sans for Naturen i det
smaa og enkelte: «De Timer, jeg havde til overs fra min
gejstlige Virksomhed, delte jeg mellem Havedyrkningens og Digtningens
Glæder. Thi næst Gud har jeg ikke søgt eller fundet nogen
renere og uskyldigere Trøst mod den mig altid stifmoderligsindede
Skæbne. I den Retning har jeg selv begjærlig udforsket Naturen
og af Nellikernes og Tulipanernes vidunderlige Exempel lært, at
Gud har givet Naturen den Herlighed at kunne trætte Forskerne,
men ikke selv udtømmes. Med vore Tiders store Botanikere stod
jeg i hyppig Brevvexling om Blomster . . . Ogsaa ved mine Digte
bragte jeg alle i venligt Forhold til mig, i det jeg var ivrig nok
for ved enhver given Lejlighed at beskæftige mig med Muserne,
thi de viste sig altid gunstige mod mig, og saa saare jeg kunde
lade Pennen løbe, fødtes altid et Digt.» Blandt hans latinske
Poesier findes ogsaa Digte om Haven ved Gottorp og «Ad Floræ
cultores in Dania». Endelig skrev han ogsaa danske Vers, bl. a.
en allegoriserende «Spindesalme» 1684, hvis rimede Indledning
skildrer Dagliglivet i Randers Præstegaard, hvor han som
Enkemand boede sammen med sine 3 Døtre. At det imidlertid var
som Latindigter, han vandt sit Ry, vise bl. a. Sorterups Vers om
ham i «Cacoethes carminificum»:
Randers By sig billig glæder
ved sin færdige Poet,
skuer hans romanske Klæder,
nettest han i dem er set.
Dän. Bibl. VII, 373.
Paludan, Renaissancebevæg. i Danmarks Lit. S. 234. 454. 489.
J. Paludan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
