- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
403

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olivarius, Holger de Fine, 1758-1838, Forfatter - Ollendorff, Johan Ernst Frederik, f. 1846, Ingeniør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

f. Bauman og fødtes i Kjøbenhavn 16. Avg. 1758. Han dimitteredes
1774 til Universitetet, hvor han 3 Aar efter tog juridisk
Embedsexamen. Siden studerede han ved Kiels og Gøttingens Universiteter
og foretog Rejser i forskjellige Lande, deriblandt England og
Italien. 1781 udnævntes han til extraordinær Professor i dansk Ret
og Sprog ved Kieler-Universitetet; men skjønt han altid
bekjendtgjorde Forelæsninger i Lektionskatalogen, holdt han dem sjælden,
da han næsten bestandig var paa Udenlandsrejser. En lang Rejse
gjorde han f. Ex. 1789-93, da han navnlig opholdt sig i Italien.
Sin Afsked søgte og fik han endelig 1825 og levede derpaa som
«Privatgelehrter» i Altona. Der døde han ugift 23. Okt. 1838.
O. var Medlem af et Par lærde Selskaber i Udlandet, saaledes af
«Académie Celtique» i Paris, og hans Forfatterskab er ogsaa af
temmelig international Art, paa Dansk, Tysk og Fransk. Det
væsentligste er Tidsskriftet «Le Nord litteraire, physique, politique
et moral» (7 Bd., 1797-1803) og «Lebensregeln u. Klugheitslehren
fürs ganze menschliche Leben» (1830, udkom i Hamborg).

Neuer Nekrolog der Deutschen 1838, II, 885 ff.
Erslew, Forf. Lex.

E. Gigas.


Ollendorff, Johan Ernst Frederik, f. 1846, Ingeniør. O., Søn
af Agent, fhv. Kjøbmand i Holbæk, Carl Adolf O. og Francisca
Christophine f. Plesner, er født i Holbæk 1. Marts 1846. Efter
Skolegang i Holbæk og i Efterslægtselskabets Skole i Kjøbenhavn,
hvorfra han udgik som Realist i 1862, tog han Adgangsexamen til
den polytekniske Læreanstalt i 1865 og blev Kandidat i
Ingeniørfagene i 1870. Han aftjente sin Værnepligt den følgende
Sommer og var derefter i 1 1/2 Aar Lærer ved Teknisk Institut i
Kjøbenhavn og samtidig beskæftiget ved Udstikningen af den
nordvestsjællandske Jærnbane og som Sekretær ved den i 1871 nedsatte
Kommission til Bedømmelse af Projekterne til Limfjordsbroen ved
Aalborg. 1872 konstitueredes O. som Ingeniør under Vandbygningsvæsenet
og Havneingeniør samt ledende Medlem af den kongl.
Havnekommission i Frederikshavn og har siden uden Afbrydelse
beklædt disse Stillinger, i hvilke han fik fast Ansættelse i 1882.
I denne lange Aarrække har han som projekterende, ledende eller
kontrollerende Ingeniør medvirket ved de fleste af de
Vandbygningsarbejder, som ere udførte i Østjylland nord for Limfjorden.
Foruden den store Udvidelse af Frederikshavns Havn kunne af
Statsarbejder nævnes Hirtshalsmolen, Digearbejder ved Gammel Skagen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free