Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olufsen (Olsen), Peder, -1550-, Kronist, kaldes Saneropius - Olufsen, Thorbjørn, f 1548, s. Bratt (III, 19) - Orner, -1204, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
P. O. levede til henved 1570. Da han laa paa sit Dødsleje,
lod han den unge Mester Anders Sørensen Vedel, i hvem han med
rette havde erkjendt en Aandsfrænde, kalde til sig og overgav i
hans Hænder, hvad han selv gjennem et langt Liv havde samlet
til Fædrelandets Historie, men hvoraf han ikke havde faaet noget
udgivet. Blandt disse hans Samlinger kan især mærkes «Danorum
gesta post chronica Saxonis facta» (rækker fra o. 1200 til 1559),
hvoraf en Del (fra 1448 til 1549) er oversat paa Dansk, maaske af
P. O. selv, og udgjør en særlig Aarbog (udg. af Rørdam i Hist.
Kildeskrifter I, 297 ff.), der udbredtes i talrige Afskrifter. En
Mængde andre Kompilationer og historiske Udarbejdelser har P. O.
samlet i et haandskrevet Oktavbind, skrevet med en saa umaadelig
fin Stil, at det næppe kan læses uden Forstørrelsesglas. Den
allerstørste Del deraf har Langebek udgivet i «Script, rer. Dan.». –
Kritisk Historieskriver var P. O. ingenlunde; men som flittig
historisk Samler har han vundet et agtet Navn.
Rørdam, Hist. Kildeskrifter 2. R. II.
H. F. Rørdam.
Olufsen, Thorbjørn, d. 1548, s. Bratt (III, 19).
Omer, –1204, Biskop, var muligvis først Valdemar I’s Kapellan
(1175-77), dernæst i alt Fald Biskop af Ribe, indviet til sit
Embede af Absalon Dagen efter, at denne selv havde modtaget
Ærkebispestaven (1178). O. har staaet den store Ærkebiskop nær,
og hans Navn er da ogsaa knyttet til Vendertogene: den Gang
Jyderne paa Foraarstoget 1182 gjorde Mytteri, søgte han først ved
sin ualmindelige Veltalenhed at kalde dem til Lydighed, og da
dette ikke frugtede, lod han en af Urostifterne binde, uden dog
heller derved at kunne afværge Jydernes Frafald og Foretagendets
Opløsning. Ogsaa senere ser man ham slutte sig til Absalon:
da den forræderske Biskop Valdemar forgjæves havde søgt at gjøre
sig til Konge og maatte indlede Underhandlinger med Kong Knud,
hjalp O. tillige med Peder Sunesen fra Roskilde og Asser fra
Viborg Hertug Valdemar med at gribe den farlige Prælat (1192), og
da den danske Præstestand stod fast i sin Troskab mod Kongen,
kunde Paven ikke faa O. suspenderet. Snart slog Paven da ogsaa
om og gjorde endog O. tillige med Abbed Vilhelm fra Æbelholt
til Voldgiftsmænd i Striden mellem St. Michaels Kloster ved Slesvig
og det af Biskop Valdemar grundlagte Guldholm; deres Kjendelse
faldt for øvrigt ud til Fordel for Guldholm. O. ordnede Forholdene
ved Ribe Domkapitel, som havde været ret forvirrede; han forøgede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
