- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
441

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oppen, Johan Frederik Blix, 1766-1826, Officer - v. Oppen-Schilden, Adolf Wilhelm Rudolf, 1824-96, Godsejer - Oppermann, Adolf, f. 1861, Forstmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forfølgning af de oprevne Preussere trængte ind over den danske
Grænse og bortførte O. og hans Kammerater til Lybek.

Ved Generalstabens Oprettelse 1808 blev O. forsat til den som Major;
s. A. blev han Oberstlieutenant og 1812 Generaladjudantlieutenant.
Han var stadig i Kongens Stab, saaledes da Hæren i Dec.
1813 koncentreredes paa Fyn, og da Kongen opholdt sig paa Sprogø
fra 1.-5. Febr. 1814. O. blev Kammerherre 1815, Oberst 1816,
Generalkvartermester-Lieutenant 1823, Kommandør af Danebrog 1824.
Han døde 20. Jan. 1826; hans Gravskrift siger, at han var «sin
Konges trofaste og dueligste Tjener, sanddru i Ord, brav og redelig
i Vandel, bestandig i Venskab og velgjørende i det skjulte». Han
havde 22. Maj 1820 ægtet Nicoline Antoinette Seehuus (f. 9. Okt.
1775 d. 20. Maj 1822).

Øst, Materialier t. et dansk biogr.-lit. Lex. Sp. 137 ff.
Erslew, Forf. Lex.
Meddel. fra Krigsark.

Lesser.


v. Oppen-Schilden, Adolf Wilhelm Rudolf, 1824-96, Godsejer,
fødtes 9. Jan. 1824 paa Clausholm og var Søn af preussisk
Major og dansk Kammerherre Carl August Rudolf v. O.-S. og
Rosalie f. v. Schilden, Ejerinde af de store og rige Marskgodser
Haseldorf og Haselau ved Elbens Kyst. Skjønt O.-S. fik en tysk
Opdragelse og ligesom Faderen traadte i preussisk Militærtjeneste,
gik han kort før Krigens Udbrud 1864 over paa dansk Side og
ansattes som Ritmester ved 4. Divisions Stab. 1872 arvede han
efter Faderen dennes holstenske Godser og tillige det v. Oppenske
Majorat ved Magdeburg samt erhvervede ved Kjøb Øen Livø. 1861
udnævntes han til Hofjægermester, 1869 til Kammerherre og 1891
til Kommandør af 1. Grad af Danebrog. Paa Haseldorf saa vel
som paa Palsgaard, der kjøbtes af hans Neveu Prins Emil
Schoenaich-Carolath, foretog han gjennem en lang Aarrække betydelige
Inddæmningsarbejder, der ville bevare hans Navn i Lokalhistorien.
O.-S. døde ugift 21. Juli 1896 paa Haseldorf. Han var en trofast
fædrelandssindet Mand, der rundhaandet ofrede store Summer i
patriotiske Øjemed. Med ham døde Danskhedens sidste Forpost i
Holsten, en sjælden fornem Personlighed med svundne Tiders
Originalitetspræg.

Louis Bobé.


Oppermann, Adolf, f. 1861, Forstmand. O. er født 14. Jan.
1861 i Nyrup ved Holsteinborg og Søn af Adolph Carl Nicolaus
Math. O., Skovrider ved Holsteinborg (d. 1897), hvis Farbroder var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free