Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Osten, Adolph Sigfried Greve, 1726-97, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virket meget dertil. Siden havde Underhandlingen omtrent hvilet;
men der syntes al Grund til at antage, at hun havde skiftet Sind
med Hensyn til denne Sag, og i Slutningen af 1756 troede
Regeringen i Kjøbenhavn, at Øjeblikket til at gjenoptage
Underhandlingen var kommet. Det blev ved Moltzahns Død O., der fik den
Opgave at drive denne Forhandling; men hvad kunde da være
heldigere, end at Storfyrstinden personlig havde fattet Velvilje for
ham? Hvor slet end Forholdet imellem hende og hendes
Ægtefælle var, havde hun dog paa flere Omraader stort Herredømme
over denne, og da han vitterlig hadede vort Fædreland af Hjærtens
Grund, kunde der trænges til en Forbundsfælle, som kunde
bekæmpe og maaske besejre denne Stemning hos ham. Snart blev
O.s Forhold til hende endnu intimere. For at trøste sig i sit
ulykkelige Ægteskab havde hun begyndt at tage sig Elskere, og
den, som paa denne Tid nød hendes Gunst, var den senere polske
Konge Stanislaus Poniatovski, som den Gang opholdt sig ved det
russiske Hof. Men Kejserinden vilde ikke taale ham længere i
Rusland, og da han derfor maatte vende tilbage til sit Fædreland,
blev det Cathrine en overordentlig Trøst under Skilsmissen at
føre en levende Brevvexling med ham, og den, der nu, ligesom
for øvrigt allerede tidligere, var hendes fortrolige i dette Forhold
og besørgede Brevvexlingen imellem hende og den fraværende
Elsker, var ingen anden end O. Han opførte sig i hele dette
Forhold med stor Takt og forstod med beundringsværdig
Behændighed at undgaa enhver Blottelse, hvor stærkt Mistanken om, at
han var Fyrstindens fortrolige, end var rettet imod ham. Samtidig
arbejdede han i den gottorpske Sag med betydelig Udholdenhed og
Dygtighed paa at skaffe den danske Opfattelse Indgang ved Hoffet
i Petersborg og i Regeringskredsene her; men det viste sig stadig
umuligt at faa Bugt med Storfyrstens Had. Det uundgaaelige skete,
at da Elisabeth døde i Jan. 1762, og Carl Peter Ulrik som Kejser
under Navn af Peter III blev Herre over Ruslands Hær og Flaade,
kom vort Fædreland til at staa over for en truende Krigsfare, der
kun afværgedes derved, at Cathrine styrtede sin Ægtefælle fra
Tronen. Men netop nu viste Betydningen sig af den Tilnærmelse
imellem hende og den dansk-norske Regering, som O.s personlige
Fp.rhold til hende havde virket saa stærkt til at udvikle. Hun
lod strax Krigen standse og var villig til at forhandle venskabelig
med Regeringen i Kjøbenhavn.
Allerede inden Krisen i 1762 kom, havde Bernstorff imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
